Det er næsten et helt år siden, at Caroline Wozniacki (billedet, WTA 11) har vundet over en top-10 spiller. Set i det lys var det en vigtig sejr, da Caroline i dag sendte verdens nr. 7 Li Na ud af den store WTA turnering i Tokyo.
Det var en hard fight, de to spiller gav hinanden, og det gør nok kun sejren endnu sødere for Caroline. 4/6 6/3 6/4 blev cifrene i den toenhalv time lange kamp, hvor Caroline måtte kæmpe sig tilbage i afgørende sæt efter at have været bagud med et break. Måden kampen blev vundet på, var hvad man kan kalde en "Caroline classic", hvor statistikken efter kampen tydeligt viste, at Caroline holdt antallet af fejl på et markant lavere niveau end kineseren. Samtidig slog Caroline ikke nær så mange vindere som Li Na.
I kvartfinalen venter endnu en top-10 spiller på Caroline, nemlig Agnieszka Radwanska (WTA 3)