Videre…

19. september 2010

 Jeg vandt i dag 6-2 6-1 mod Nami Medana og spillede okay. Jeg har sat som mål i denne turnering, at jeg ikke skal forhaste mig mellem pointene og derved forsøge at styre tempoet i kampene, finde modstanderens svaghed og bore i det med min styrke, og bare være mere analytisk og taktisk bevidst i kampen. Mange gange spiller jeg lidt for klubtennis agtigt, hvor jeg bare lader tingene ske i stedet for at kontrollere udfaldet i duellerne.

Det gik meget godt mod den her gut, som ville for meget med bolden. Han hamrede fladt på de forkerte tidspunkter og det udnyttede jeg ved at holde bolden dybt og stille og roligt spille mig frem til chancerne. Det gik fint. OG jeg tog mig god tid mellem de vigtige point for at mentalt være helt klar.

Nu spiller jeg mod David Nord, som nogle vel kender. Selv har jeg aldrig set ham spille, på nær ved et træningspas jeg kørte med ham og Carl Bergman. Han slår godt til bolden, men jeg hvis jeg varierer og holder bolden dybt med spin, tror jeg på mine chancer. Hvis der er nogle der har gode råd, som kender ham fra dansk tennis, skal i ikke være blege for at smide en kommentar….

 

P.Orno