Jeg vandt i dag min 1. runde over Martin Rmus, Slovenien, med 6-2 6-7(1) 6-4. Det er en sejr, jeg var rigitg glad for, da den kom pga. alle de ting, jeg besluttede mig for at ændre efter Vercelli-farcen. Jeg følte mig meget slatten i dag, og var på et tidspunkt lidt bange for, at det skulle koste mig sejren. Jeg ved ikke, om jeg har sovet for dårligt, drukket for lidt eller om jeg bare var træt, men kørte på et minimum af energi i hvert fald. Jeg ramte den stadig fint, og da han var ringe i starten, var det forholdsvist let spil for mig. Hans spil er bygget op omkring hans serv, og han havde en sløj kvote i 1. Jeg kom bagud 0-3 i 2. efter 3 games, jeg alle skulle have vundet. Jeg var foran og havde let spil, men missede uforståeligt. Ikke decideret sjusk, bare fejl. Jeg har stadig dårlig selvtillid ved nettet efter min periode med meget slattent håndled. Det betyder, at jeg er mega passiv, når jeg løber til nettet. Normalt er det, at jeg kan afgøre point ved nettet, noget, der gør en forskel til min fordel, men lige i øjeblikket vinder jeg ikke mange point deroppe. Det kommer, når jeg får spillet mere og mere, og når mit håndled er helt 100% tilbage. Nå, tilbage til kampen. Jeg brød hurtigt tilbage, men derefter begyndte han at serve rigtigt godt, og jeg havde ingen breakbolde, indtil jeg brød til 6-4 i 3. Jeg holdt selv rimeligt sikkert serv, men spillede en vag tiebreak, mens han hævede sit niveau der. I mellem 2. og 3. fik jeg mig en Red Bull samtidig med, at jeg fik samlet tankerne på at slide, det jeg kan og så ikke forsøge at stresse, hvis ikke jeg fik chancerne. Han servede dog for godt, og bortset fra 4-4 gamet, hvor jeg to gange måtte hive kvalivare frem ved deuce, holdt vi sikkert serv. Ved 5-4 havde jeg en fornemmelse for, at et måske kunne briste for ham, hvis jeg fik kæmpet boldene tilbage. Det kunne ikke have været mere rigtigt. Han var tydeligvis nervøs, og sendte 4 bolde fra servefeltet lige i hegnet på under 1 min.
Jeg er glad for, jeg kom igennem på minimumsniveau, og at jeg prøvede med det jeg kunne, selvom jeg ikke var på toppen. Ok, en bedre start i 2. havde helt sikkert gjort en forskel, men der var mange potentielle breakdownsøjeblikke i kampen, hvor jeg holdt hovedet koldt. I morgen møder jeg en ung fransmand, som jeg ikke kender meget til. Han skulle være en god junior, men det kan betyde hvad som helst.
I double har vi med en god lodtrækning spillet os i semifinalen uden det store besvær. Jeg spiller med en englænder i den her uge, Dan Smethurst.
Ellers er der ikke så meget at fortælle. Det er min sidste uge hernede, men klart den mindst inspirerende. Klubben er kedelig, banerne middelmådige og hotellet (der ellers klart er det bedste på turen) har ikke aircon på rummet – den tænder de først i juni…Der er ikke så meget at gøre ved det, og hvis vejret fortsætter med at være så godt her, er der ikke meget, der kan slå mig ud. Det er utroligt alligevel, hvor meget det kan betyde for mit humør. Men dejligt er det i hvert fald.
Top 3:
1) Randers. Ja, de kom på. Ikke dårligt at lave sådan et comeback.
2) Coca Cola.
3) Motorcycle Diaries. God film.
YNWA