Videre i Melbourne

12. januar 2011

Jeg kom godt igang i Melbourne. Med en gruppe danskere og Lyngby-drenge i ryggen, fik jeg spillet mig til 2. runde. Herligt med stoette – specielt godt initiativ med LTK motiv paa t-shirtsne! Binde havde vaeret stolt!

Jeg vandt over Peya med 3-6 6-1 6-2. Jeg fik en aergerlig start, da jeg blev breaket efter at have foert 40-15 i foerste game. Jeg fik dog hurtigt styr paa mine egne games, men jeg var laast, og slog ikke frit paa returneringerne. Desuden servede han godt, og der var ingen breaks resten af saettet. Jeg vidste inden, at han nok havde en svagere forhaand, som kunne udnyttes. Da jeg var lidt tight, og han ikke gjorde meget andet end at slice, spillede jeg meget over hans baghaand, og angreb den ogsaa, da jeg bedre kan li at spille i de rytmer. Det var en fejl. Hver gang jeg loeb frem efter at have presset ham ud i baghaanden, slicede han lige ned i snoerebaandene paa mig. Fra starten af andet saet fik jeg det aendret, og jeg fik angrebet de korte bolde bedre. Jeg blev klart bedre til at tage initiativ. Desuden kom der ogsaa en del flere returfejl ved at serve ham paa forhaanden. Efter han mere el mindre broed sig selv til 3-1, spillede jeg mere frit, og fik loesnet op. Jeg begyndte at faa returneringerne i spil, og det gjorde en kampe forskel. Han havde lige pludselig ikke mange gratis point, og pludselig ramlede hans spil, og han begyndte at sende mange fejl afsted. Jeg vidste, det var min dag, da jeg bryder til 1-0 i 3. efter en styg fejldom til min side. Den snuppede jeg. I det hel taget positivt, at jeg holdt momentum, selvom det var et nyt saet. Det har jeg haft lidt vanskligheder ved i vinter. Det var altsaa en ganske udmaerket og positiv kamp.

Paa den lidt mere negative/aergerlige side, kan jeg fortaelle, at der var en, der nakkede min brugte sok i omklaedningsrummet efter kampen. Om det var bevidst vides ikke, men jeg har svaert ved at se vedkommende blive specielt glad for det fund!

YNWA