Jeg spiller igen i denne uge sammen med Martin Fischer, Østrig, og vi vandt vores 1. runde med 5 og 2 over to, der var med på WC. Det er svært at spille her, da boldene er tunge, som medicinbolde, men det er de jo også på den anden side af nettet.
Ellers har jeg bare trænet godt. Den skuffende single i går fungerer som motivation for mig, idet jeg ikke vil have flere af den slags kampe. Udover den kamp i går, har spillet været fint, så det er ingen ko på isen i den boldgade. Jeg skal bare have ændret nogle basale tanker til noget, jeg kan bruge til noget ordenligt. Jeg kan dog mærke, at jeg ikke spiller så naturligt på gruset, når ikke jeg møder en klassisk grusspiller. Møder jeg en klassisk grusspiller, er det meget let for mig at se, hvad jeg skal gøre – det betyder naturligvis ikke nødvendigvis, at jeg så vinder. Når jeg møder andre, har jeg ikke nogen rød tråd i spillet, og spiller meget kortsigtet. Jeg bevæger mig heller ikke skide godt, så det er det, jeg arbejder på nu. Jeg har lagt min serv lidt om, og det føles ok. Jeg har heldigvis intet at tabe på den front mht at eksperimentere.
Nå, jeg er vist også en top 3 bagud:
1) Sand historie: En østriger er på diskotek. Han vil have et hvæs af en anden – ikke østrigers cigaret. Hvæs i den her sammenhæng hedder "zug" på tysk, men vores ven vælger at bruge versionen, der betyder "tog" (futtog) og siger på engelsk: "Can I make a train?"
2) Filippo Volandris opstrengninger i Monza. Mellem 9,5 og 10 kg.
3) White Lies. Svært at komme udenom den kvalivareskive, når den har holdt gejsten kørende for mig i flere timers billrejser.
YNWA