Vandt t?t dyst

1. maj 2008

I dag spillede jeg mig i semifinalen ved at slå Robert Smeets fra Australien med cifrene 6/4 – 2/6 – 7/5. Det var en meget svingende kamp, hvor vi brød hinandens serv en del gange. I de to første sæt servede jeg dårligt, så jeg blev tvunget til at arbejde hårdt for at holde mig inde i kampen. Fra starten af tredje sæt fik jeg endelig styr på serven, og sættets eneste servebrud kom ved stillingen 6-5 til mig. Det er altid dejligt at vinde en kamp, når man ikke spillede sit bedste.

I morgen møder jeg Stephan Bohli. Han er en spiller, som har udviklet sig meget det sidste års tid. Han slår tungt, men han kan ikke lide at bevæge sig så meget. Det er derfor rimelig klart, hvad taktikken går ud på.