Update fra Luxembourg

9. april 2008

Vi er nu på dag 3 i Luxembourg, og indtil nu går det stille og roligt. Efter en uge med go behandling og let træning, er jeg mere eller mindre tilbage på 100%, og har ingen problemer med at spille, så det er jo super. Desuden er både Martin og Rasmus kommet sig over dages sygdomme, så det er et fit dansk hold i øjeblikket. Forholdene hernede er meget ens med, hvad vi er vant til fra Danmark, og de har en lækker lille center court, der er fed at spiller på. Der er officielt plads til 800 mennesker, men det skulle undre mig gevaldigt, hvis vi når derop omkring i weekenden :-). Vores hotel er også fint, så vi kan ikke bebrejde forholdene, hvis det ikke liger kører. Vi spiser godt, og har fundet os en kineser, der let kan blive stamsted under ugen.

De første 3 dage til Davis Cup er altid meget ens. Vi træner 2 pas plus et fysisk pas, og derudover er der ikke meget andet end afslapning på programmet. Det var dog svært at slappe af med den fodboldkamp i tossekassen. Det var helt vildt. Arsenal spiller til tider brutalt, og deres to mål var jo fantastiske. Til gengæld synes jeg de blegner lidt ved siden af Liverpool, når det kommer til mentalitet og fight. De virkede ofte lidt skræmte, men The Anfield Factor skal man heller ikke undevurdere. Jeg synes igen fansne fik vist, at det er det mest unikke sted, når der er europæiske nætter. Jeg vil ogå gerne indrømme, at heldet igen var med Liverpool mht. dommerkendelser. Jeg vil gerne overbevise mig selv om, at der er straffe, men var det Arsenal, der havde fået det straffe, havde jeg nok ikke været helt tilfreds.

Ellers kan jeg ikke fortælle så meget. Det meste af vores fritid forgår, som sagt, som regel på langs, og indtil nu er den eneste fælles aktivitet (udover spisning naturligvis), når vi lurer tossede videoer på youtube. I aften er der officiel middag, og det betyder, at det er en af de 3 gange på et år, hvor jeg har jakkesæt og slips på. Dvs. at jeg nu skal igennem den pinsel det er at binde et slips. Det har jeg aldrig lært, og jeg tænker ofte, om jeg overhovedet kommer til det! Indtil det er slipseknuden.dk min ven.

Top 3:

1) Peter Crouch. Ser ikke spilletid i mange kampe, og så går han ind og leverer godt i lørdags og i går. Det kan jeg li’!

2) Anfield.

3) Ihvertfald ikke vores DC-tøj.

YNWA