Ude i semi

22. august 2008

Vi tabte desværre vores semifinale med 4 og 3. Vi havde en masse chancer, men vi spillede for dårligt på dem, og generelt må man sige, at de spillede mere konstant, end vi gjorde. Det var ikke nogen fantastisk kamp fra vores side, så det er bare videre i programmet. I morgen tager vi til Como, hvor næste turnering spilles.

Ellers vil jeg bare gøre opmærksom på, at det – ja, det er nok lige nu – er i dag Kenneth får debut i "Vild med dans". Uden at vide så meget om showet, vil jeg faktisk tro, at Kenneth kommer til at gøre en god figur! Det bliver under alle omstændigheder underholdende. Jeg er ked af, jeg misser åbningen.

YNWA