Jeg måtte desværre strække våben mod Takao Suzuki i dag. Jeg tabte med 6-7(5) 3-6, og det var helt fair. Vi spillede begge rigtigt godt i egne servegames, og der var kun et parti, hvor en nåede forbi 30, og det var det parti, han brød mig. Det var et game, hvor jeg ellers lavede 3 esser, men jeg lavede desværre også et par dobbeltfejl. I tiebreaken havde jeg 4-2, men han vandt minibreaket tilbage på heldig maner, og derfra satte han ikke en fod forkert.
Jeg kan ikke forvente at spille bedre. Desværre røg jeg ind i en spiller, der ikke tillod mig at komme til fadet. Jeg ramte den ellers godt og servede også helt fint. Det game, jeg blev brudt var der to dobbeltfejl og han havde lidt tur i nogel andre, men det sker. Jeg er fint tilfreds med, at han slet ikke var i nærheden i andre partier. Han servede for godt i sine partier, til at jeg kunne true ham, og derfor kørte det bare derudaf for ham. Når jeg endelig skal tabe, er det i orden, at det er på den her måde. Han tvang mig til at spille på et højt niveau igennem hele kampen, og desværre var der et game, hvor jeg lige faldt nogle få procent, og det udnyttede han. Too good. Jeg er bare lidt ærgerlig over, at han ikke gav mig nogle flere chancer, eller måske havde mødt en anden, da jeg føler mig godt tilpas her.
Til gengæld vandt vi vores double med 7-6(2) 6-4 efter en god kamp. Vi mødte Kondo/Iwami, Japan, der begge spillede god double. Vi fik igen et tidligt break, men endnu engang smed vi det med samme. Men akkurat som i første kamp, spillede vi en god tiebreak. I 2. sæt måtte vi komme tilbage fra et break nede, men derfra spillede vi også godt. Jeg bliver langsomt bedre og bedre i doublerne, selvom jeg stadig ikke er i oppe i niveau ved nettet. Jeg returnerede derimod ret godt i dag. I morgen møder vi Levy/Okun, Israel, der er et rigtigt godt par.
De sidste to dage har vi spist på indisk, og det har overrasket positivt. Det hang lidt i dag efter en god oplevelse i går, men det var trods alt hæderligt. Morten og jeg var de eneste i restauranten, da vi kom i går, så han satte lige en cd på, der skulle passe mere til vores stil, i stedet for greatest citar hits. Det var en opsamlingsplade fra 90erne med bl. a. Whigfield og Aqua – meget pudsigt, men også nostalgisk på en eller anden måde.
Vi havde en typisk japaner oplevelse i dag. Det er sådan, at man ikke kan hæve i de normale hæveautomater her i Japan, så man skal finde en, der er til udenlandske kort. Vi havde fået en jammerlig forklaring på, hvor Toyotas eneste skulle ligge, og kunne derfor ikke finde den. Vi gik ind i en bank for at finde vej, og da vi trådte ind stoppede alle med deres arbejde og kiggede på os. Da vi spurgte om vej, smed de alle hvad de havde i hænderne og om løbende op til os for at hjlæpe. Jeg er ked af at sige det, men den slags sker ikke i DK.
Morten tager hjem i morgen, og så er jeg alene de sidste par dage. Det er semi i morgen, og der er lørdagsfinale, så jeg når minimun en dag i Tokyo som turist. Jeg havde ellers planer om at tage til Kyoto eller Mt. Fuji, men det kan være jeg stadig kan nå at klemme ind.
YNWA