U12-drengene slog Israel

25. juli 2009

De danske U12-drenge fortsætter den gode stime ved EM-hold i Holland. I dag gik det ud over Israel, hvor både Johannes Ingildsen (billedet) og Benjamin Hannestad vandt sikkert i deres singler. I doublen var der en debutantsejr til Romeo Jivraj, da han sammen med Benjamin sikrede Danmark den samlede sejr med 3-0.

I morgen gælder det den afgørende kamp mod Rusland om en plads ved slutspillet. Rusland har indtil videre været suveræne, men de danske drenge har tanket en del selvtillid de seneste par dage.

Resultater:

Johannes Ingildsen – Emil Saveljev 6-2 6-0

Benjamin Hannestad – Alon Shats 6-1 6-3

Romeo Jivraj/Hannestad – Edan Leshem/Shats 3-6 6-4 6-1