Så er jeg ankommet til Tyrkiet for at spille tre futures. Vi skal være tre uger på det samme resort her i Antalya. Det lyder jo som sådan meget fint, men det bliver lidt kedeligt i længden, specielt da det har regnet nogle dage. I dag spillede jeg med første kamp, mødte Paukku fra Finland. Han spillede sig gennem kvalen i weekenden. Jeg har trænet meget med ham, og vi kender hinanden rigitg godt. Han er venstre håndet, og server solidt. Jeg vandt med 64 64, og havde egentlig godt fat i hans serv fra starten. Jeg havde en masse break bolde som jeg ikke fik, men tog 2 af dem, og det var heldigvis nok i dag. Jeg blev ikke brudt hele kampen, og servede stabilt hele vejen igennem. I morgen møder jeg Sousa fra Portugal. Han slog en seedet rumæner og spiller ganske udemærket.