Nu har vi været på Saddlebrook i over 2 uger, og dagene ligner virkelig meget hinanden. Det daglige program indeholder for det meste 3 til 3,5 times tennis, løbetræning på græsplænen og en times styrketræning. Mine knæ bliver ved med at drille mig. Det er bestemt ikke rart hele tiden at have skader. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at blive klar til det nye år, men det går desværre kun meget langsomt fremad.
I mandags fik jeg lavet indlæg til mine tennissko for at prøve, om det skulle have en positiv effekt på min patella inflammation, som skaden hedder på lægesprog. Det var ret besværligt, da de fleste steder her i Tampa havde brug for en lægehenvisning. Efter et par opkald lykkedes det mig at finde en bandagist, der gerne ville hjælpe. Han fiksede det hele på en dag, hvilket jeg var meget glad for. Noget jeg så er knap så glad for, er de blodvabler jeg efterfølgende har fået pga. indlæggene! De presser nogle andre steder end den normale indersål gør, og det er huden ikke lige vant til.
Søndag er for det meste hviledag på Saddlebrook. I søndags tog vi derfor på husjagt! Det vil sige, vi kørte rundt til boligområder omkring Saddlebrook og kiggede på huse til salg. Det er utroligt, hvad man kan få for pengene herovre. Vi fandt et udmærket ”lille” nybygget hus på 160 m2 til om omkring en million kroner. Det er ikke lige de priser, man er vant til fra Europa. Jeg altid overvejet at købe en bolig herovre, da Saddlebrook et rigtig godt sted til træningsophold. Nu kender jeg så priserne og kvaliteten. Vi blev vist rundt i et modelhus, hvor amerikanske designere havde prøvet at gøre det lidt ”lækkert”. Julemusak flød stilfærdigt ud i alle rum, mens en forfærdelig amerikansk sammensætning af farver og mønstre fik øjnene til at trille rundt. Ikke lige min smag..
Jeg har uploaded et par billeder fra vores udflugt i sidste uge og fra Saddlebrook i mit galleri, og jeg håber på at lægge nogle flere ud, før vi rejser videre.