To klarede første runde

Internationale nyheder
19. februar 2013

I Helsingborgs 10.000$ turnering blev hovedturneringens første runde færdigspillet tirsdag, og der er to danskere videre til anden runde. Karen Barbat (billedet, WTA 591), som er seedet 6, overvandt Ewa Wacanno fra Holland (WTA 899) med 6/1 4/6 6/2. I anden runde møder Karen Malin Ulvefeldt, som i sidste uge spillede finale i Linköping.

Rutinerede Karina Jacobsgaard gør Karen selskab i anden runde. Karina fortsatte sin sejrsstime med en 6/3 6/1 sejr over britten Sabrina Bamburac (WTA 821). Næste modstander er 3.-seedede Vanda Lukacs fra Ungern (WTA 491). Netop Lukacs blev sendt ud af en anden dansker, Martine Ditlev, i sidste uges svenske 10.000$ turnering.

Maria Jespersen led et nederlag på 4/6 0/6 til Rebecca Peterson i dagens førsterunde kamp.