Tjekkiet får suveræn start ved Fed Cup-finalen

8. november 2014

Fed Cup-finalen gik i dag lørdag i gang, hvor det er de to nationer Tjekkiet og Tyskland, der kæmper om Fed Cup-titlen. 

 

Måske var det hjemmepublikummet med sin støtte, der gjorde forskellen da Tjekkiet i overbevisende stil afgjorde dagens to kampe med i alt fire sæt. 

 

Dermed ser det skidt ud for Tyskland og kigger man på statistikken burde de ikke kunne vende stillingen til deres fordel, da ingen nationen i historien har vundet finalen efter at være bagud 0-2.

 

Tjekkiske Petra Kvitova var første tjekkiske spiller, der skulle i kamp, hvor hun stod overfor tyske Andrea Petkovic. I første sæt gav tyskeren ikke Kvitova den store modstand, da tjekken tog sættet 6-2. Selvom Petkovic var bedre med i andet sæt kunne hun ikke gøre noget mod verdens nummer tre, og dermed vandt Kvitova dagens første kamp 6-2, 6-4. 

 

I dagens anden kamp var det tjekkiske Lucie Safarova, der mødte tyskernes stjernespiller, Angelique Kerber. Selvom Kerber gav modstand så var det tjekken, der tog første sæt 6-4. I andet sæt kæmpede Kerber hvor hun to gange var foran med et break, men Safarova kæmpede bravt, hvilket resulterede i endnu et sæt vundet med cifrene 6-4.

 

Tjekkiet er foran 2-0 over Tyskland inden den afgørende spilledag søndag, hvor finalen allerede kan blive afgjort i første kamp, der er topbraget mellem de to nationernes stjernespillere, Kvitova v Kerber.

 

Finalen bliver afgjort ved bedst ud af fem kampe. De fire første kampe er singlekampe og hvis det endnu ikke er blevet afgjort så bliver det den femte kamp, der en doublekamp, som skal afgøre finalen.

 

Billede af Slgckgc / CC BY 2.0 / Beskåret /