Jeg må jo nok indrømme, at det ikke har været min del af sitet som har været helt op og ringe. Det er noget som jeg lover at lave om på i det nye år.
Efter slutspillet i starten af December, besluttede jeg mig for at tage mig en pause fra tennis. Jeg havde brug for at tænke hele min situation igennem. På det tidspunkt havde jeg egentlig ikke den helt store lyst til at træne eller spille kamp. Det var ikke fordi jeg fuldstændig havde mistet lysten til tennis, jeg havde bare brug for et break. Jeg blev nød til at vide med mig selv, om jeg virkelig ville fortsætte med at dedikerer mit liv til tennis. Til at starte med var jeg sikker på, at det var slut med tennis på fuld tid, men jo længere tid der gik, jo mere kom jeg til at savne min dagligdag. Jeg fandt ud af, hvor meget jeg elsker det liv jeg har levet i nogle år nu, og at det var for tidligt at give slip på.
I dag var min første trænings dag efter min pause. Noget som jeg virkelig har set frem til. Så blev jeg selvfølgelig syg i weekenden. Jeg kom dog op og trænede og det gik faktisk rigtig godt. De næste tre uger kommer til at gå med meget hård træning, og nogle få tyske holdkampe. Det er vigtigt for mig, jeg kommer tilbage i min topform inden jeg starter på turneringere. Tror det er godt for mig, at få nogle holdkampe til at supplere min træning med.
Jeg starter med turneringer den 26. Jan. Derefter kører det derud ad indtil DC i Marts.