Tidligere topspiller var for stærk

2. oktober 2012

Marc Ferrigno (billedet) og Søren Wedege er begge med i den fjerde og sidste futureturnering i Sverige i denne omgang. Marc Ferrigno mødte mandag hård modstand, da han i første runde mødte den tidligere svenske topspiller Andreas Vinciguerra. Den tidligere nr. 33 på ATP ranglisten og vinder af Copenhagen Open har planlagt et comeback, og i første kamp gik det ud over Marc, som tabte med 3/6 2/6.

Også Søren Wedege måtte nøjes med en enkelt singlekamp i denne uge. Krisjanis Stabins fra Letland sendte mandag Søren ud af turneringen med 6/3 6/3.

Begge danskere deltager også i doubleturneringen.