Thomsen klar til kvartfinalen på KB

24. juni 2009

Vi har desværre ikke så mange danske juniorer tilbage i ITF-turneringen på KB. Ulrik Thomsen kæmper dog videre, og han ser ud til at være i storform. I dag slog Anastasios Pavlis fra Grækenland med de overbevisende cifre 6-2 6-0. Den 3. seedede Mads Engsted havde også spillet sig i 3. runde, men han tabte desværre til den gode frankmand Maxime Chazel med de tætte cifre 6-7 5-7.

I de to dobbelrækker har vi kun et enkelt pigepar tilbage. Det er Schreiner og Wessung, som slog det 6. seedede par med 6-1 7-5. I morgen møder de det 3. seedede polskepar.