Thailand er første stop på min "end of the season tour". Jeg spiller 8 turneringer + 1 i double resten af året (det er planen i hvertfald). Ud af de 8 er de første 3 i Thailand og er 2 challengers og 1 ATP-turnering. Jeg er direkte inde i den første turnering, mens jeg må kvale i de næste to.
Jeg spiller 1. runde i morgen mod Matt Ebden, Australien, seedet 5. Han er en solid baglinjespiller, der er god fra begge sider og spiller generelt en solid gang allroundtennis. For mig gælder det om at flytte bolden rundt, spille mig til åbninger ved at skifte tempo og spin og så slå konsekvent til. Desuden skal jeg bare ind og høvle på returneringerne. Han server ikke sindssygt, og jeg har ramt returneringerne i måsen hidtil, så det skal jeg udnytte.
Ellers har det været en god start her i Bangkok. Jeg har Davis Cup-træner Morten Christensen med, og vi har arbejdet godt på, siden vi kom torsdag. Jeg kom i god tid for at få god forberedelse, og jeg føler mig også så godt, som jeg kan føle mig. Jeg rammer bolden godt, rører mig godt og har spillet fornuftigt på træning. Eneste problem – og det er naturligvis det samme for alle – er den ekstreme fugtighed her. Man kampsveder bare man forlader rummet, og det betyder naturligvis, at man sveder meget under spil. Jeg skal selvfølgelig være ekstra opmærksom på mad og drikke, men sved i hånden er lidt mere uden for min kontrol. Jeg gør hvad jeg kan med nye greb, håndklæde og diverse tricks, men det er umuligt helt at undgå at blive påvirket engang i mellem, og specielt på serven, kan jeg mærke, at skeen af og til er på vej til at tage en tur i kredsløb rundt om Jorden. Så der ryger lidt på serven, men det må jeg bare prøve at kompensere for med præscision og placering.
Vi hygger os fint her. Hotellet er godt, og der er masser af gode restauranter, hvor vi spiser til en billig penge. Det er et resort vi bor på, og det er også her banerne ligger, så bliver vi trætte af at være indelukkede er der ikke langt til malls eller centrum. Et udmærket setup for en turnering – indtil nu har vi ikke oplevet nogle problemer. Det skulle da lige være, at en af de 3 træningsbaner er en rigtig hotelbane med et underlag på den ene halvdel og et andet på den anden.
Efter jeg røg ud i NY, blev jeg der et par dage ekstra for at træne. Jeg fik ikke trænet så meget, som jeg ville, men jeg er glad for, jeg gjorde det. Jeg føler i hvert fald nu, at jeg har fået noget ud af det. Mine rejser er gået over evne, så jeg venter spændt på, hvad jeg får af straf for det. Over evne er måske en overdrivelse, da vi var lige ved at glippe flyet i Kbh. Jeg kørte med Morten derud, og han havde sagt, at flyet var 14.55, så vi aftaler tid efter det. Jeg er naturligvis sent på den, skal lige hente min lillebror, men er stadig i god tid, for jeg havde sat lidt esktra tid af til, at jeg kunne være lidt sen på den. Alligevel var Morten pænt stresset i bilen, og jeg fattede det ikke, for som jeg sagde: "Jeg har aldrig været i bedre tid i lufthavnen." Jeg ved ikke, om han troede jeg tog pis på ham, for reagerede som om jeg var helt skæv på den. Da vi så checker ind (de eneste i køen – burde nok have startet flere tanker hos mig, selvom jeg godt nok lagde mærke til det), og kommer igennem security, tjekker jeg skærmen for at finde min gate, men kan ikke finde flyet. Jeg finder der ud af, at flyet går 14.25, og at den frokostaftale, jeg havde i lufthavnen, ikke er rigtig aktuel. Vi ender med at være sidste mennesker ved gaten. Selv ikke når jeg tror, jeg er i god tid, er jeg det. Så er det sgu også svært for mig.
Top 3:
1) Lyngby BK. 5’er i ligaen – ja tak!
2) Rohan Bopanna og Aisam Qureshi. For at komme i finalen i US Open i double, og for at være gode repræsentanter for deres lande, Indien og Pakistan. Utroligt så meget opmærksomhed det får at en inder og pakistaner spiller sammen, men de er bare nede på jorden og spiller tennis. Indopak express.
3) Pepe Reina. Klasse kamp i weekenden.
YNWA