Tennisturneringen Nordea Danish Open n?rmer sig

12. november 2008

 

Starten på den største tennisbegivenhed på dansk grund nærmer sig med hastige skridt. Nordea Danish Open afvikles i perioden 18-23. november i Arena Fyn i Odense. Men allerede mandag 17. november trækkes der lod til hovedturneringen. Det foregår i H. C Andersens hus i centrum af Odense 17. november kl. 14.00. Her vil turneringens 1. seedede spiller Caroline Wozniacki være til stede sammen med byens borgmester, Jan Boye. Derudover vil salg og marketingsansvarlige Lars Gjøls Andersen samt pressechef Per Colstrup Vinkel også være til stede. Umiddelbart efter lodtrækningen vil Caroline Wozniacki og Jan Boye sammen gå gennem Odenses gader til Cafe Alibi. Her vil det være muligt at lave solointerviews med de to personer. For nærmere information herom kontakt venligst turneringens presseansvarlige, Per Colstrup Vinkel (mobil: 3010 0261).

I løbet af turneringen vil det også være muligt, i begrænset omfang, at lave solointerviews med spillerne. Alle interviewaftaler bedes gå igennem den presseansvarlige.

Caroline Wozniacki spiller 1.kamp tirsdag 18. november kl.19.00.

Stærk deltagerfelt

Spillerfeltet der skal konkurrere om 100.000 dollars og vigtige point til verdensranglisten er særdeles stærkt. Alle spillere der er direkte kvalificeret til hovedturneringen er således blandt verdens 150 bedste, herunder en lang række talentfulde spillere, som uden tvivl vil være at finde i verdenstoppen om få år.

Den 21-Årige rumæner Monica Niculescu er i øjeblikket placeret som nummer 53 i verden. Hun har vundet 15 titler på ITF-niveau (samme niveau som turneringen i Odense). I 2007 sluttede rumæneren som nummer 152, så 2008 har på alle måder været hendes store gennembrudsår. Nicolescu var blandt de bedste i verden i juniorårene, og er nu for alvor ved at finde sig til rette blandt de voksne. Hun må regnes med blandt favoritfeltet i Nordea Danish Open. Niculescu har aldrig mødt Caroline Wozniacki på WTA-niveau.

Svenske Sofia Arvidsson har været en del af WTA-touren i en årrække. Hun har været professionel i 9 år, har vundet 1 titel på WTA-niveau og 14 på ITF-niveau. Hun har indspillet godt 3,5 mio. kr. i præmiepenge. Hun er 24 år gammel og spiller i den svenske Eliteserie sammen med danske Hanne Skak-Jensen i Helsingborg TK. 2008 har ikke været Arvidssons år. Hun er i øjeblikket rangeret som nummer 61 på verdensranglisten. Tilbage i 2006 var hun helt oppe som nummer 29. Det er derfor en sulten Arvidsson der kommer til Odense for at slutte året godt af. Arvisson har mødt Wozniacki 2 gange, med en sejr til hver.

Nathalie Dechy er med sine 29 år en veteran på WTA-Touren. Hun har indtjent mere end 20 mio. kr. i de 14 år hun har været professionel. Det er blevet til 1 titel i single og 4 i double på WTA-Niveau. Højdepunktet i karrieren kom i 2007 da hun vandt doubletitlen ved US-Open sammen med russeren Dinara Safina. Dechy var i 2006 oppe som nummer 11 i single, mens hun så sent som i 2007 var nummer 9 i verden i double. Dechy er i øjeblikket rangeret som nummer 71 i single, og med den meget rutine franskmanden besidder, så er der ingen tvivl om, at hun er blandt favoritterne ved Nordea Danish Open. Dechy besejrende Wozniacki i deres eneste indbyrdes opgør til dato i French Open 2007.

Det komplette deltagerfelt finder du nederst i denne pressemeddelelse.

Med på Wild-Card i hovedturneringen er følgende spillere:

Hovedturnering:

1. Hanne Skak Jensen, KB, 22 år, mangeårig dansk mester, aktuelt nr. 2 i Danmark og FED CUP 2. Single.

2. Karen Barbat , Birkerød, 16 år, nr. 3 i Danmark, kvartfinale i Australien Open Junior.

3. Malou Ejdesgaard, KB, 17 år, spiller double med Caroline i turneringen, nr. 6 i Danmark, Carolines bedste veninde.

4. Emma Laine (Finlands bedste, tidligere top 50, men har været ramt af sygdom. Nordea Tennis-Team)

 

Kvalifikation:

1. Mai Grage, Lyngby, 16 år – nr. 5 I Danmark. Fremtidens pige. Vundet en ITF-juniortitel i år og har været i finalen i en anden)

 

2. Trine Bassett, TC Odense,  25 år, nr. 4 i Danmark -fra Odense, Fyns bedste spiller og mangeårig fynsmester)

 

3. Sandra Roma, Sverige, 18 år – junior ITF ranking 11 og har vundet junior US Open i double.

4. Helene Auensen, Norge, 19 år (WTA-875)

5. Thale Myhre, Norge, 15 år

6. Lenka Jurikova, Slovakiet, 18 år (semifinalist i juniorernes Frenc Open 2008)

Endnu 3 Wild-Cards til kvalifikationen er endnu ikke uddelt.

 

Mulighed for at møde fynske sportsstjerner

Udover de mange tenniskampe, så vil der også være et væld af andre oplevelser for publikum i Arena Fyn. Torsdag d.20. november 18.00 vil Caroline Wozniacki stille op til minitennis og autografskrivning i Arena Fyns hal A. Men hun vil langtfra være alene. Sammen med hende vil være OB´s Djiby Fall og Erik Djemba-Djemba. GOG´s håndboldspillere Kasper Nielsen og Peter Henriksen samt OIK´s Julian Jakobsen og Tyler Redenbach. Alle stiller op til minitennis, autografskrivning. Det er her muligt for publikum at komme helt tæt på Fyns største sportsstjerner. Der kan læse meget mere om arrangementerne i forbindelse med Nordea Danish Open på turneringens hjemmeside: www.nordeadanishopen.dk