På tennissporten.dk er vi glade for den store interesse vores initiativ har mødt. Tennissporten.dk drives af frivillige, der ønsker at fremme en konstruktiv og fremadrettet dialog om dansk tennis.
For cirka en måned siden lancerede vi på tennissporten.dk et gratis tilbud til alle danske tennisklubber om at få daglige nyheder, blogs fra DKs bedste spillere og resultater fra dansk tennis direkte ind på klubhjemmesiderne.
Det er et tilbud, der skal give den enkelte klubs medlemmer adgang til dugfriske nyheder om dansk og international tennis.
Foreløbig har en stor gruppe af klubber valgt at sige ja tak til tilbuddet.
Se fx. Rungsted Hørsholm Tennisklub eller Birkerød Tennisklub
Vi er meget glade for den positive modtagelse og arbejder på at udbrede vores nyhedstjeneste endnu mere.
Det er meget enkelt at sætte det op på klubbens hjemmeside. Følg blot vejledningen som I kan finde ved at trykke på banneret "Klubsamarbejde" på tennissporten.dks forside.
Er du menigt medlem af en tennisklub kan du hjælpe tennissporten.dk ved at gøre din bestyrelse opmærksom på muligheden.
Vi håber at klubberne på denne måde vil støtte op om ambitionen om at skabe vidensdeling og øget interesse for den sport vi elsker.
På vegne af tennissporten.dk
Kristoffer Lindhardt Weiss, formand
Om tennissporten.dk:
Tennissporten.dk er non-profit. Alle midler der genereres investeres i udvikling af siden til gavn for dansk tennis som helhed. Alle skribenter samt redaktionen arbejder gratis for at styrke kendskabet til dansk tennis. Tennissporten.dk har dagligt mellem 1000 og 2000 besøgende.