Volder din serv dig problemer, eller er du bare interesseret i de tekniske aspekter af den perfekte serv, skal du læse med her. Tennissporten.dk bringer den næste uge en føljeton i fire afsnit om tennisservens mekanik, skrevet af tennistræner Lars Elvstrøm. Første del følger her:
Servens historie
I starten af tennisspillet var servereglen, at man som højrehåndet skulle stå fast med venstre fod bag baglinjen. Først når bolden havde forladt ketsjeren, måtte man flytte foden, hvorefter man trådte ind på banen med højre fod. Dette betød, at hofte og overkrop drejede fremad med ketsjer og arm på ved ned på venstre side af kroppen. Sådan blev alle instrueret – også selvom ældre fotos viser, at flere af de bedste spillere med hensyn til armbevægelsen faktisk ikke fulgte denne instruktion!
Den omtalte regel blev ændret i 1961, hvor det blev tilladt at hoppe op for at ramme bolden. Dette gav mulighed for et kraftigere afsæt og en højere boldkontakt, så bolden lettere kom over nettet og ind i servefeltet. Da spillerne tidligere havde lært at træde ind på banen med højre fod forrest, fortsatte de fleste i tiden derefter med at hoppe ind på banen på højre fod og trække armen ned på venstre side af kroppen – hvilket forblev god latin. Dette har siden ændret sig en del.
Den stigende professionalisering med hvad deraf følger af nye materialer, bredere eliteselektering, øget fysisk træning samt den velkendte rationelle taktik i form af topspin har skabt et spil, hvor man bruger flere og flere kræfter. Således også i serven.
Første gang, jeg husker en diskussion af afsættet var, da venstrehåndede John McEnroe efter serven landede inde i banen på højre fod. Tidligere havde Bjørn Borg som mange andre gjort det samme, men han kom ikke direkte til nettet. Om McEnroe mente eksperterne, at han på den måde mistede et skridt og kom langsommere frem til nettet. Det viste sig ikke at være tilfældet.
Anden gang, jeg husker en diskussion af serven var, da Boris Becker bombede server af sted med en markant afslutning på sin armbevægelse. Den gang advarede kendte amerikanske tennistrænere mod kopiering, fordi de anså det for en individuel variation uden mekanisk begrundelse. Så dukkede Steffi Graf op med næsten samme armbevægelse og Pete Sampres osv. osv.
I dag lander alle højrehåndede professionelle tennisspillere i top mange hundrede med venstre fod på banen og de fleste herrespilleres armbevægelse har samme kvalitet som de omtalte spillere! Det er der en god mekanisk grund til. Men hos de kvindelige tennisspillere halter især udviklingen af armbevægelsen bagefter. Meget synligt er dette på den kvindelige WTA Tour, hvor der er ubegribelig mange, der kunne blive langt dygtigere til at serve.
Når du næste gang ser Danmarks to bedste tennisspillere, Caroline Wozniacki på kvindesiden og Frederik Nielsen (billedet) på herresiden, så læg mærke til de to pointer, jeg her prøver at beskrive baggrunden for – armbevægelsen og den afsluttende hoftebøjning.
Så vil du kunne se, hvor begge spillere slagteknisk er begrænsede, idet deres serveteknik ikke er i nærheden af kvaliteten på deres øvrige tennisspil.