Nihaw!
Jeg er endelig tilbage på touren, og det føles skønt. Det har kriblet og krablet de sidste par uger, og det kan jo kun være et positivt tegn. Jeg satte pris på at have tid til at give min krop lidt ro, men efter et par uger var det ude af systemet. Jeg synes, det var en passende skadespause rent tidsmæssigt. Et par uger på langs – både fordi jeg valgte det, men også fordi, jeg ikke rigtige kunne noget )hurtige bevægelser i overkroppen og høj puls generede min skade) – og er par uger til genoptræning, så jeg havde mulighed for at komme ordenligt igang igen. Jeg synes, jeg følte mig godt tilpas, da jeg rejste fra Danmark. Det er altid vigtigt for mig, at rejse til en turnering med en god følelse, så jeg ikke har spørgsmåltegn ved min form el træf med mig i bagagen. Det tog da lidt inden jeg begyndte at ramme kuglen igen, og jeg har da et stykke vej endnu, men jeg kan i hvert fald begynde at genkende mig selv igen.
Træningen i DK fungerede godt og specielt Mats og Patrick i Lyngby var flinke til at stille op – og Schenk med huen natruligvis (han har en god fremtid som boldfodrer foran sig – bare uden ketcher). Det gjorde det helt sikkert lettere. Jeg fik også spillet en del med Pless (holder knæet?) og The Ferrigs, så jeg kom op i tempo. Nu mangler jeg bare en masse kampe i benene. Jeg har faktisk ikke spillet så meget single i år, og det er også kun blevet til to pointgivende turneringer, hvor jeg måtte trække mig fra den ene. Det er det, der er det primære med turen herude, for det er utopi at tro, at jeg bare glider ind i topformen fra dag 1. Dermed ikke sagt, at jeg ikke går efter sejrene, for jeg behøver en del point for at nå med i kvalen til Paris. Det har jeg to turneringer i Taiwan til at klare – en future og en stor challenger. Vi, Peter og jeg, vurderede, at der var størst chance for at hente pointene herude på hardcourt. Desuden foretrækker jeg bare at spille på hardcourt. Efter den anden turnering her i Taiwan, er der en uges pause, inden det går videre til Korea. Der spiller jeg en challenger og to futures, medmindre jeg går ind i Paris. Så tager jeg hjem efter challengeren.
Indtil nu er det et meget godt indtryk, vi har fået af Taiwan. Vi spiller i byen Kaohsiung, og det er samme anlæg begge uger. Det virker til, at det tennisbyen i Taiwan. De har et stort og godt anlæg med en stor center court. Det virker til, at de spiller deres Davis Cup kampe her. Vi havde ikke rigtigt læst på lektien hjemmefra mht. vejret. Jeg havde regnet med stille og roligt forårsvejr omkring de 20 grader, men det ville være synd at sige, det er tilfældet. Her er meget varmt – ligger på midt 30’erne hver dag – plus tung fugtighed. Det er helt sikkert noget, der kommer til at spille ind under kampene. Pete og jeg spillede kl 12 den første dag. Solen stod lige ned, og vi havde jetlag og lang rejse i benene. Det var ikke Rambo og Rocky på bane 9 – lad os bare holde den ved det. Jeg synes, jeg har vænnet mig til det forholdsvis hurtigt. Banerne er rimeligt hurtige, og ligger egentlig meget godt til mig, men desværre er de meget beskidte, så bolden er helt til grin efter et kvarter. Det er Slazenger, vi spiller med herude. Det er en super fed bold, men sådan som de bliver så hurtigt, kunne de ligeså godt have spillet med squashbolde. Her i futuresne er der boldskift 11/13 og man får ikke nye bolde til træning, så det er helt håbløse bolde, vi får at træne med. Vi skal ud og se, om vi ikke kan købe nogle, får ellers bliver det som at træde ind i en anden verden, når turneringen starter. Ellers kan man ikke sige noget dårligt. Maden er god, opstrengningerne er fine, al logistikken spiller, folk er flinke og alt er billigt.
Jeg starter i morgen mod Yuki Bhambri, Indien. Han er en dygtig spiller, der også repræsenterer sit land i Davis Cup. Jeg trænede med ham i går, og vi har rimeligt godt tjek på ham. Så er det så op til mig at eksekvere :-). Jeg spiller double med en russer, Denis Matsukevitch. Jeg har spillet med ham tidligere, og han er noget af en random fætter, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Jeg håber bare, vi får et par kampe, så jeg får en masse returer og volleys. To punkter, jeg føler stadig, jeg stadig mangler en del på. Slevfølgelig også server, men det gode ved at have en jammerlig serv er, at efter 5 uger uden serv, er den ikke gået specielt meget ned af bakke.
En hurtig Kommentar til Liverpool efter et par jammerlige uger. Kan ikke lade vær. King Kenny er manden. Regner med at han har flere år i sig, og jeg synes de har spillet godt nok generelt, selvom pointene og målene ikke har været der, til at jeg kan se perspektiver i det. Spændende at se, hvem der kommer ind, efter Commoli er blevet fyret. Jeg har ikke de store problemer med de spillere, de har hentet ind – modsat mange andre. Bortset lidt fra Adam, der er langsom og ofte vælger Hollywood løsninger. Jeg synes, de har set fine ud, og Carroll begynder at ligne den spiller, der er uspillelig. Han har ikke scoret nok, og har været malplaceret og langsom engang i mellem, men han er ung, og targetmen topper som regel lidt senere. Mange af de chancer, han har misset, har ikke set ud som om han har overtænkt eller choket, og det kan jeg godt li. Han høvler bare på. Til gengæld kan jeg godt forstå, at FSG ikke kan acceptere, at Commoli har betalt så meget for spillerne. De fleste af indkøbene har været overbetalt, og det er jo relavant at have tjek på den slags, når det er det der er dit job! Der er ingen tvivl hos mig, om at der er mange spillere, der mere eller mindre kun bliver bedømt ud fra deres prisskilt. En god sommer med gode indkøb, og Lucas og Agger tilbage fra skade, så er jeg sikker på, at Liverpools resultater næste år bliver mere stabile. Nu gælder det dog først og fremmest FA Cupen og ahem…7. pladsen…
YNWA