Tæt nederlag til Pless

14. juli 2009

Kristian Pless tabte desværre i første runde af $ 125.000 challenger turneringen i Bogota, Columbia. Når det er sagt spillede Kristian lige op med en virkelig god spiller. Kristian trak Nicolas Massu, Chile, der er olympisk mester fra 2004 i Athen. Massu der lige nu er nr. 93 i verden har været nr. 9 i verden. Uden at overdrive var det en svær lodtrækning for Kristian. Men Kristian kæmpede og tabte knebent med 4-6,6-7. Næste opgave for Kristian er double i Bogota, derefter venter en challenger i Ecuador.