Jeg tabte desværre i 1. runde af Monza challenger, og det på den værst tænkelige måde. Min modstander var Robin Vik fra Tjekkiet, som for et par år siden var i top 100 ligesom mig selv. Det blev til et nederlag med cifrene 6-4 4-6 6-7
Vi spillede begge meget nervøst, og det var ikke den kønneste kamp. Jeg havde mine chancer, og en føring på 4-1 i tredje sæt burde jeg nok have holdt hjem. I afgørende sæts tiebreak satte jeg ikke en bold indenfor linjerne, så den blev hurtigt tabt med 2-7.
Det er aldrig nemt at tage de rigtige beslutninger, men jeg tror nu, det er nødvendigt at træffe et svært valg. Jeg har mange points at forsvare i den næste periode, men man kan ikke forsvare points, når man spiller så dårligt, som jeg længe har gjort.
Jeg har derfor besluttet at holde en måneds pause fra tennis. Forhåbentligt kan jeg komme i god fysisk form i den periode og finde glæden ved spillet igen.