Jeg tabte til den 2. seedede serber Janko Tipsarevic i Beograd med cifrene 6-1 3-6 2-6. Vi startede begge ret nervøst, men jeg var den, der først fandt træffet. Jeg snuppede 1. sæt på 20 minutter, hvor han aldrig rigtig kom i gang. Egentlig følte jeg ikke selv, at jeg havde spillet godt, men det kunne jo være ligegyldigt. Ved 0-1 i 2. sæt tabte jeg et ukoncentreret serveparti efter at have ført 40-15. Derfra begyndte han at serve bedre, og samtidig fik han langt flere returneringer i spil. Vi holdt dog begge vores servepartier og skulle derfor ud i 3. sæt. Han havde lidt overtaget på det tidspunkt, og jeg lavede alt for mange uprovokerede fejl. Min 2. serv drillede mig og mine fejl gav ham på et tidspunkt to breakbolde. Desværre fik jeg her at mærke, hvordan det er at spille i Serbien mod en serber. Det er utrolig frustrerende at gøre sit bedste og så blive groft bortdømt. Man kan selvfølgelig sige "hvad havde jeg forventet", da serberne er kendt for at storfuske i deres hjemlige turneringer, men jeg kan alligevel ikke lade være med at være lidt gnaven lige nu. Både over dét og så fordi det ikke lykkedes mig at spille ordentligt. På den anden side var det min første kamp efter en indsprøjtning mod den patella tendinitis i det ene knæ, der har generet mig i et halvt år, og jeg løb faktisk rigtig godt. Så på et tidspunkt kommer resten nok med.