Tabte i Chennai

31. december 2007

Jeg tabte til kroaten Zovko med cifrene 6/3 1/6 2/6. Jeg spillede under hele kampen dårligt og havde især store problemer med min serv. Han var dog heller ikke skarp i første sæt, som det lykkes mig at vinde. Fra starten af andet sæt spillede han mere aggressivt og servede bedre. Det er en tung start på det nye år, da jeg føler mig langt fra den form, som jeg var i, inden jeg vrikkede om på foden i Malaysia. Kvalifikationen til Australien Open starter om ca. halvanden uge, og dér satser jeg på at gøre det en del bedre!