Surt show i Meknes

21. marts 2008

Jeg spillede i dag første runde i Meknes mod Gimeno-Traver fra Spanien, men jeg blev nødt til at opgive allerede ved stillingen 1-2 i første sæt. I en lille uges tid har jeg haft problemer med en sene omkring mit venstre ribben. Skaden er blevet en del bedre de sidste par dage, men desværre ikke nok til at jeg kunne spille færdig. Det  kommer nok til at tage en uges tid endnu, før jeg er helt klar igen. Det er møg irriterende, men der er ikke så meget at gøre ved det.

Mit håb er, at jeg kan deltage i en turnering i Frankrig om 14 dage. I morgen tager jeg til Monte Carlo, hvor jeg har mulighed for at få ordentlig behandling.