Den internationale tennisverden er endt i en ophedet debat om spillernes – i sær de kvindeliges – mere og mere udbredte stønneri på banen. Monica Seles blev berømt for sine højlydte skrig, der fulgte hvert slag. Og siden da er omfanget af "stønnere" steget markant, med Sharapova som den nok mest kendte.
Spillerne mener, at skrigene er en del af slaget, og dermed integreret i slagets rutine. Kritikerne mener, at det lyder vulgært, er unfair da det distraherer modstanderen der ikke kan høre boldens kontakt med ketcheren (og dermed ikke kan vurderer spin og hastighed) og bør begrænses mest muligt. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at det skal være nødvendigt at skrige så hysterisk hver gang bolden rammes, lyder kritikken.
I forlængelse af debatten har man besluttet at indføre nye regler, der straffer de spillere, der ikke kan moderere deres udbrud til det rimelige. I sidste ende kan det koste en spiller sejren. Imens debatten foregår er interessen for de spillere, der skriger højest eksploderert på YouTube og andre medier. Især den 16 årige portugisiske teenager Michelle Larcher De Brito er kommet i søgelyset for sin spillestil (bedøm selv: www.youtube.com/watch?v=WF6NWfqX8Hc).
Selv siger hun, at skrigene er en del af hendes individuelle spillestil. Det franske publikum tog ikke godt imod den unge spiller, der blev buh’et ud ved flere lejligheder. Til det sagde Brito under en pressekonference 22. juni i Wimbledon: "Well, I think it’s a bit unfair, because I don’t think anybody’s looked at the bigger picture. Nobody realized that I got three rounds of quallies, two rounds of main draw, got all the way to the third round of Roland Garros, you know, Grand Slam. Nobody realized I beat No. 15 in the world, Jie Zheng, in the second round of Roland Garros at 16. You know, people haven’t realized that. People haven’t realized the sacrifices and everything I’ve done. Cause I haven’t read one article where people say, She beat No. 15 in the world at Roland Garros on her way to the third round. Nobody realizes that, because the only thing they’re really focusing on is my grunting. So it’s been a bit unfair."
Tennis er kendt for sin fairness, så lad os håbe at parterne kan mødes uden alt for meget skrig og skrål. Og én ting er sikkert, det er ulideligt at høre på.