Først beklager jeg, at jeg ikke fik opdateret i går. Det regnede hele dagen, og vi var først hjemme 22.30. Jeg vandt min single forholdvist let over en urangeret brite. Doublen var meget tæt, og vi vandt den til sidst i super tiebreak med 10-8. Der var ikke et eneste breka i den kamp, så det siger noget om, hvor tæt den var. Det var så en uge, hvor jeg endelig vandt et par super tiebreaks. Det er sjovt, osm statistikken holder vand. Efter sigende er det mere sandsynligt, at det par, der vinder første sæt, også vinder super tibreaken. Det må man sige holder stik, hvis man kigger på de kampe, jeg har spillet.
Jeg kunne desværre ikke forblive ubesejret i Limerick. Jeg tabte i dag med 4-6 6-3 6-7(3) til Harsh Mankad, Indien. Det var den vådeste kamp indtil nu, og det var derfor mega svært for begge, at returnere. Da han normalt har en svag serv, er det hårde odds, når man lige pludselig ikke kan få den tilbage, men sådan er livet. Jeg havde mine muligheder i 3. sæt, men han spillede godt på alle breakboldene, og der var ikke rigtigt andet, jeg kunne have gjort. Jeg fik godt nok en ubegribeligt ringe start på tiebreaken, og det kunne jeg ikke komme tilbage fra. Det er naturligvis tungt at tabe i tiebreak i 3. men det føles ikke så slemt, som det plejer, da det ikke havde meget med tennis at gøre. Det er svært helt at forklare, hvordan det er her. Man spiller, så længe det ikke høvler ned, og banerne er drivvåde. Det er helt besynderligt, at banerne forbliver spilbare (det kan man så diskutere, om de er). Det bliver ikke engang glat. Nå, nok om det.
Vi vandt i det mindste hele doublerækken, så lidt hæder og ære, kan vi tage med til Dublin. Vi slog dte amerikanske par, Roshan/Francis, med 6-1 7-6(8), og det var faktisk vores bedste kamp i turneringen. Jeg ved ikke, hvem jeg spiller med i næste. Det var meningen, jeg skulle spille med en franskmand, men han har trukket sig med en rygskade, så jeg må finde en ny.
YNWA