Det er ikke meget, jeg har skrevet på det sidste, men jeg har simpelthen ikke vidst, hvad jeg skulle skrive. Tiden er gået med træning, umulig planlægning og generel frustration over mit håndled. Status er, at jeg kan lave næsten alt med hånden – bortset fra at slå baghånd! Jeg har tjattet en smule til bolden med begge hænder, men så snart jeg slår lidt til, føles det stadig, som om min hånd er ved at falde af. Som tidligere skrevet har jeg ingen tidsramme på skaden, hvilket ikke gør det bedre, når jeg hver uge tror, jeg er ved at være klar, men bliver skuffet gang på gang.
I dag har jeg så truffet den beslutning, at min 2009-sæson er færdig. Det har ikke været nemt at komme til den konklusion, men det er en lettelse, at den er taget, så jeg ikke længere hver dag stresser over min skade. Siden det ikke er gået hurtigere frem i løbet af de sidste syv uger, vil der stadig gå mange uger, før jeg kan slå igennem, og da der kun er internationale turneringer i 5-6 uger endnu, kan jeg ligeså godt fokusere på noget andet.
Min plan er stadig at holde træningen godt ved lige, og hvis KB og Helsingborg kan bruge mig, vil jeg gerne gøre, hvad jeg kan for at hjælpe med at forsvare begge hold-mesterskaber. Jeg håber og tror, jeg er frisk igen, når det nye år begynder, men jeg vil nu alligevel benytte den ufrivillige pause til at tænke lidt over fremtiden og karrieren.