Slut i Lexington

22. juli 2008

Jeg synes efterhånden, at jeg har skrevet den samme overskrift et par gange. I dag tabte jeg til Victor Estrella med cifrene 3/6 – 4/6. Grundlæggende spillede jeg elendigt, som jeg har gjort siden græssæson startede, og der var ikke mange lyspunkter at finde ved dagens kamp. Hvis jeg skulle nævne noget, så var det, at jeg kun lavede 3 dobbeltfejl. Det er egentlig acceptabelt og noget, jeg kan tage med mig til næste uge.

Jeg skulle have deltaget i dobbel, men da jeg har problemer med mit højre knæ, har jeg valgt at trække mig fra kampen.