Efter at have præsteret noget af en sensation i første runde af doubleturnering i Båstad, Swedish Open i går, hvor de slog det 3. seedede par, så kom Hanne Skak Jensen og hendes svenske makker Johanna Larsson ned på jorden igen i dag.
De tabte desværre til Marta Domachowska fra Polen og hendes sydafrikanske makker Natalie Grandin med cifrene 0-6 5-7.
Under hele kampen havde de problemer med at vinde boldene i egne partier, når de missede deres førsteserver. I første sæt vandt de således kun en enkelt bold på andenserven. Der var fremgang i andet sæt, men desværre ikke nok til at presse kampen ud i en supertiebreak.