Efter at havde tabt en skuffende kvartfinale i første uge var jeg fuldt opsat på at gøre det endnu bedre i den sidste uge. Det så lovende ud, turneringen er ikke særlig stærk og jeg lå til at være seedet 8. Uheldigvis for mig valgte Photos Kallias fra Cypern som var i finalen i første uge at spille en turnering mere og derfor skulle spille kval. Satans tænkte jeg for gik ud fra, at han ville kvalle ind og så tage min seedet plads, men som jeg også ved skal man kunne slå alle hvis man vil vinde.
Photos kvalede ind og blev seedet 3 i turneringen og tog min seedede plads. Ikke nok med det skulle jeg møde ham i første runde. Hvad er Chancerne for det? Da jeg har meget spildtid når jeg ikke spiller tennis benytter jeg tiden med at se TV serien LOST som jeg er blevet vildt afhængig af. Der taler de ekstremt meget om skæbnen. Ved ikke om det er mig der er blevet hjernevasket, men jeg tænkte at der var en mening med at jeg skulle møde ham. Jeg var overbevist om, at jeg skulle slå ham..!
Jeg tabte 62 63 og han spillede godt. Jeg havde muligheder i andet sæt men tog ikke vare på dem og så bliver man straffet mod de gode. Rigtig ærgeligt for jeg ved at der var rigtig mange jeg kunne slå i turneringen. Men hvem ved, det kan være der var en mening med det hele:)
Jeg rejser hjem fredag, saa nu kan jeg gå og glæde mig over at jeg er blevet udtaget til Davis Cup ovenpå mit nederlag.