Efter at have haft 14 dage uden smerte i mit knæ, holdt det ikke længere. Jeg måtte stoppe træning med Jochiam Johanson i går, da jeg begyndt at mærke lidt stikken i knæet. I dag skulle jeg så spille mod Michael Berrer, og det stod meget hurtigt klart for mig, at det ikke gav nogen mening. Jeg havde ondt hver gang jeg skulle løbe efter bolden, så derfor stoppede jeg allerede ved stillingen 3-4. I morgen skal jeg spille double med Istomin. Det bliver ikke sjovt, men jeg har lovet ham at spille, og man skal heldigvis ikke løbe det helt store i double. Jeg regner med at holde et par dages ro derefter, og fra mandag af begive mig ud på grusbanerne i Monte Carlo. Jeg må nok se i øjnene, at det ikke er muligt for mig at deltage i flere turneringer på hardcourt, før jeg er blevet denne skade helt kvit. Derfor regner jeg med at trække mig ud af både en turnering i Frankrig i næste uge og en i Japan ugen efter. Hvis mit knæ ellers bliver i orden, så bliver næste turnering en grusturnering i Marokko eller i Italien. Underlaget er en del blødere, og det kan muligvis hjælpe på mit knæ.
Kigger jeg tilbage på det sidste år, så er jeg ved at blive vanvittig. Sidste år på næsten samme tid kunne jeg ikke spille på grus, da jeg havde vrikket om på min fod, og siden det har jeg haft det ene problem efter det andet.