Der var ikke de store udfordringer for Helsingør i dagens bronzekamp mod Århus 1900. Det hele blev ganske vidst først afgjort efter match-tie-break i tredje- og fjerdesinglen, men med 4-0 i kampen er Helsingør DM-bronzevindere.
Helsingør er DM-bronzevidere efter en sejr på 4-0 i bronzekampen over Århus 1900. Ligesom i går var Philip Ørnø og Jonas Berg de helt store Helsingør-profiler. De vandt deres kampe overlegent i to sæt over henholdsvis Andreas Hovesen Pedersen og Anders Arenfeldt Holm, mens Jacob Ahlström og Niklas Jönsson begge måtte ud i match-tie-break mod Jeppe Frantzen og Christian Berg Thuesen.
Ørnø med blandet følelse
Helsingørs sejr i dag står dog i skyggen af, at de i går var ved at skabe sensationen og sende Lyngby ud i semifinalen. Derfor står Helsingørs førstesingle Philip Ørnø også med en blandet følelse efter bronzemedaljen.
”Lyngby var favoritter i går, men vi var tæt på at slå dem. Vi mister momentum, da vi taber tredje- og fjerdesinglen stort, og det gør, at vi ikke kommer i finalen. Selvom vi er skuffede over det, er vi stadig glade for bronze, også selvom Århus ikke stiller vildt stærkt op i dag”, siger Philip Ørnø.
Kampfakta:
Århus 1900 – Helsingør 0-4:
Andreas Hovesen Pedersen – Philip Ørnø 2-6, 3-6
Anders Arenfeldt Holm – Jonas Berg 0-6, 2-6
Jeppe Frantzen – Jacob Ahlström 3-6, 7-6, 5-10
Christian Berg Thuesen – Niklas Jönsson 5-7, 6-4, 4-10