Sigsgaard og Ingildsen sikrer DM-guld i hurtig overst?et herredoublefinale

7. marts 2015

Christian Sigsgaard og Johannes Ingildsen gjorde kort proces i herredoublefinalen, da de stod overfor makkerparret Phillip Ørnø og Mohamed Shabib.

Det skal siges, at Ørnø og Shabib kun en times tid forinden herredoublefinalen afsluttede en tre timer lang herresinglefinale, og der er derfor heller ikke så meget at sige til, at de to herrer ikke havde mere energi tilbage til deres anden finale på en dag.

Sigsgaard og Ingildsen var derimod friske og oppe på dupperne til opgaven. Man må ganske enkelt sige, at de to knægte spillede suverænt og ikke gav noget som helst væk. De to 17-årige mente da også, at det nok var en af deres bedste præstationer sammen i en double til dato.

Finalen blev afgjort på ca. 45 minutter i to sæt, der endte 6-1, 6-2 til Sigsgaard og Ingildsen. De havde overskuddet og kontrollen igennem hele kampen, og kan dermed glæde sig over deres første Guldmedalje ved et senior DM.

I kvindedoublefinalen, der blev spillet tidligere i dag, var det Emma vesten Håkansson og Cecilie Melsted, der overbevisende besejrede Kathrine Berge og Frederikke Støchkel.

Et stort tillykke med Guldmedaljerne til makkerparrene Sigsgaard/Ingildsen og Håkansson/Melsted herfra Tennissporten.dk.