Jeg spillede den sidste holdkamp i lørdags for min franskeklub Lille. Vi mødte et hold fra Paris, som hører til i bydelen Bondy. Området har flere gange haft problemer med sociale uroligheder med bl.a. optøjer og ildpåsættelser af biler. Det mærkede vi dog intet til, og vi fandt let frem til klubben. I dagene op til kampen havde flere spillere fortalt mig, at Bondy’s baner var verdens hurtigste, hvilket var sandt! Jeg har i hvert fald aldrig prøvet et hurtigere underlag. De havde 15 år gamle hardcourtbaner, som var så slidte, at man faktisk kunne glide på dem. Vi stillede op med præcis samme hold som i onsdags, jeg spillede atter 3. single. Jeg mødte franskmanden Jean Michel Pequery, som havde en god serv, men ikke så meget andet, og vandt med cifrene 6-3 3-6 6-4. Der var intet spil, men derimod omkring 2-3 esser per parti. På trods af, at det som tilskuer må have været udfattelig kedeligt at se på, virkede folk begejstrede og glade. Holdkampen sluttede 3-3, og vores doublepar spillede lidt bedre end i sidste uge og tog heldigvis det sidste point hjem.
Mit hold sluttede som nr.1 i puljen og er dermed klar til slutspillet, som spilles næste weekend i Paris. For 14 dage siden ringede klubben til mig og bad om hjælp, da de var bange for at rykke ned, så det er slutte som nr. 1 var virkelig over deres forventning. Præsidenten for klubben ville virkelig gerne have mig til at spille næste weekend, men jeg blev nødt til at melde pas. Det er vigtigt, at jeg får lidt hvile inden december måneds træning i Florida og samtidigt blive 100 % klar fysisk. Jeg lovede dem dog at spille til næste år.
Det har ellers været nogle kedelige dage, bl.a. fordi vi boede lidt uden for Lille centrum. Vores ene doublespiller har generelt en speciel tennisteknik, så han måtte derfor lægge ryg til ret meget i de kedelige timer. Især hans serv ser meget alternativ ud. Den minder en del om en tjener, der serverer drikkevarer på et fad, derfor blev han selvfølgelig kaldt "tjeneren". Vi endte med at lave en konkurrence, som gik ud på at immitere hans serv bedst muligt. Bohdan Ulirach vandt let og fik en stor dessert som belønning.
Nu er turen så gået tilbage til USA. Jeg besøger min kæreste nogle dage i Ithaca, NY. Her er koldt, og det sneer nærmest hver dag.. ikke lige det jeg er vant til, da jeg normalt følger sommeren rundt på kloden! I morgen, onsdag, tager vi et par dage til Montreal under den amerikanske Thanksgiving. Det ser jeg frem til. På næste mandag drager jeg til Florida for at starte forberedelser til næste års sæson. Det har generelt været et dårligt år, men med en afsluttende finale i Canada og en masse vundne holdkampe ser tingene lidt lysere ud.