Siden jeg stoppede efter Bratislava, har jeg lavet lidt af hvert. I min ferieperiode var jeg bl. a. i London for at se tennis og i Ungarn og se fodbold. Det var en fed tid, men jeg havde så meget rejseri, at jeg ikke rigtigt fik slappet af. Jeg ville nu ikke ændre noget, selvom jeg fik mulighed for det. Jeg er helt tosset med at se sport live, og jeg vil gerne ofre lidt for den slags oplevelser.
Min første træningsuge derefter var faktisk ganske udmærket. Jeg havde godt nok fået problemer med albuen i holdkampene weekenden inden, men jeg kunne alt andet. Det var dog et større problem, da jeg nåede weekenden, hvor der var slutspil, og DM-ugen. Selvom det blev bedre og bedre for hver kamp, jeg spillede, var der ikke ligefremt bomber, jeg sendte afsted. Men efter en rusten førstekamp mod en stærkt spillende modstander, spillede jeg bedre og bedre, og til sidst, følte jeg mig helt fint tilpas. Jeg spillede et godt DM og fik snuppet single og double med min kammerat, Andreas Bang. Min arm blev bedre, men så kom lidt skinnebensbetændelse og efter DM, fik jeg så et hold i ryggen, så jeg var tvunget til at tage hele sidste uge ud af kalenderen. Det var naturligvis irriterende, når jeg nu følte, jeg var ved at komme godt igang. Sådan en rygskade er det værste, for der er ingenting, jeg kan. Jeg har humpet rundt som en 80-årig, men der er intet, jeg kan gøre ved det. Jeg håber, jeg kan være på banen igen på mandag.
Ellers har jeg booket billet til Doha d. 28. hvor jeg spiller kval til ATP-turneringen, inden jeg rejser videre til Melbourne for at spille kval til Australian Open.
Års top 3:
1) Martins sejr i Davis Cup ved 2-2 mod Montenegro.
2) Danmark. For at vinde kvalifikationsgruppen til VM.
3) Daniel Agger. For at komme tilbage fra skade og bare spille spitzenklasse igen.
YNWA