Ja, det blev Caroline’s overkvinde, Ana Ivanovic, Serbien, der endte i finalen hos kvinderne ved Australian Open. Det blev en noget underlig kamp mellem hende og Daniela Hantuchova, Slovakiet i semifinalen. Hantuchova startede med at spille drømmetennis og vandt første sæt 6-0, men i andet sæt fik Ivanovic fat og vandt 6-3. Det blev lige og spændende i 3. sæt men Ivanovic vandt 6-4 og finalen blev en realitet. Maria Sharapova fortsatte sit imponerende Australian Open. Der var ingen slinger i valsen da hun uden besvær sendte Jelena Jankovic, Serbien ud med et nederlag på 6-3,6-1.