Sejr x 2

22. september 2012

I morges da vi stod op, vågnede jeg op med den længe ventede forkølelse. Jeg håbede på at den ville forsvinde igen og bare blive en let én, men nej. Sådan skulle det ikke være. Den er rigtig slem og den tager meget af min energi, så jeg frygtede for min kamp i dag.

Vi fik god morgenmad og opvarmningen gik så godt som det nu kunne på endnu en forfærdelig bane. Banerne er så dårlige at Ref. går rundt og fortæller hvilke baner man absolut ikke må spille kamp på og hvilke som er bedre. Bedre = lort. Jeg bliver stadig overrasket over hvor dårlige tennisbaner egentlig kan være, men det er jo lige for alle og man må bare undgå at falde, dvs ikke løbe efter alle bolde.

Martine lagde ud med kamp kl 9.30 og da Martine var foran 6/0-3/0, måtte jeg i gang med min kamp. Der var en spiller på banen før mig, som nok aldrig havde prøvet at spille kamp før. Hun kom ind med Nike Free Run 2.0 sko og en kecther i hånden. Det var næsten en joke, men man må da håbe hun hyggede sig med det sæt briller hun fik i kampen. Martine vandt overbevisende med godt spil over en franskmand 6/0-6/0, der desværre ikke rigtig kunne finde ud af spille tennis. Men det var dejlig med en overskuelig og nem kamp, da Martine nu møder 1. seedede i kvalifikationen, Varvara Flink fra Rusland (WTA; 841).

Min kamp gik efter omstændighederne fint og smertefrit. Jeg vandt 6/2-6/2 og sparede på de kræfter jeg nu engang havde tilbage. Jeg havde lidt svært ved at holde fokus hele kampen igennem, men jeg ramte dog stadig banen og fik det hurtigt overstået. Nu møder jeg 4. seedede, Karin Kennel fra Schweiz (WTA; 1017).

Vi har først kamp igen på mandag, så i morgen består af træning på banen x 2 og fitness. Jeg håber at sygdommen bliver bedre i morgen efter en god nattesøvn, men jeg må tage det som det kommer. Lige nu er den ikke alt for god, desværre.

 

Vi får at se hvad der sker. Update kommer mandag efter kampene. Kryds fingre igen – det har virket indtil videre.

 

/MJ