Sejr til Sharapova i comeback
30. december 2013
Forberedelserne til Australian Open er allerede begyndt for tennisfeltet, og med i karavanen er igen Maria Sharapova, der siden august har siddet ude med en skade. I dag gjorde hun comeback med en sejr på 6-3, 6-0 over Caroline Garcia.
En skade i hendes højre skulder har holdt en af de største kvindelige tennisstjerner ude i over fire måneder. Maria Sharapova har ikke spillet kamp siden august, men det gjorde hun i dag ved en WTA-turnering i Brisbane, som er en af forberedelsesturneringerne før årets første Grand Slam turnering, Australian Open.
Sharapova gjorde sit comeback med bravur. Hun havde inden videre problemer med at besejre Caroline Garcia med 6-3, 6-0. Russeren havde end ikke en break bold i mod sig, og andet sæt var hun blot 25 minutter om at vinde.
Gåsehud
Efter sin comeback-triumf var Sharapova meget glad. Hun havde set meget frem til at være tilbage på banen, og hun var meget tilfreds med hendes egen indsats.
”
Jeg tror, jeg har været meget fokuseret på at komme tilbage på banen. Det er længe siden. Jeg synes, hele holdet omkring mig har været rigtig klar til at komme i gang igen. Jeg har vidst, at jeg skulle spille mandag aften (australsk tid red.) i et stykke tid. Jeg fik gåsehud, da jeg hørte det, fordi jeg har set frem til i dag”, fortalte Maria Sharapova efter kampen til
WTAs hjemmeside.
”Det er sådanne dage, man arbejder for. Det var et stort skridt at spille i dag”.
Maria Sharapova er med sin sejr videre til anden runde ved turneringen i Brisbane. Det samme er Jelena Jankovic, Angelique Kerber, Carla Suárez Navarro og Dominika Cibulkova blandt andre. Caroline Wozniacki skulle have stillet op men måtte i lørdags trække sig med en skade i højre skulder