Sejr for femte gang

27. marts 2012

Caroline Wozniacki (billedet, WTA 6) vandt for femte gang af ligeså mange mulige over belgiske Yanina Wickmayer (WTA 33). Denne gang blev sejrscifrene 7/6(6) 6/0, og dermed er Caroline klar til kvartfinalen i Miami. Her venter Serena Williams (WTA 11), der ikke har spillet turneringskamp siden Australian Open, men alligevel har spillet imponerende i Miami hidtil. Caroline har aldrig vundet over Serena Williams, og de har mødt hinanden tre gange tidligere.

Kampen spilles natten til onsdag kl 1.30 dansk tid.