Hvis man synes, at jeg ser lidt ophedet ud på billedet til denne blog, så har man set rigtigt. Men det der med, at det kan være lidt varmt i DK, når man spiller, det er ingenting i forhold til forholdene i Saigon! Man åbner døren og hænderne bliver fugtige med det samme. Efter min opvarmning her til morgen (vel at mærke kl. 8) var jeg fuldstændigt gennemblødt. Bare efter 10 minutters indslåning, begyndte ketcheren at glide ud ad hånden på mig. Det er 35 grader og fugtigt. Tyfonen har dog passeret, så det har ikke regnet i halvanden dag nu, hvilket er imponerende, da det er regntid. Jeg har fundet ud af på den barske måde, at løse bomuldsboksershorts er no go, idet jeg har fået slidsår på inderlårene. Alt synes i det hele taget at være vådt, hernede. Det eneste sted, man kan holde kroppen under normaltemperatur er på værelset, hvor vi har aircondition.
Det er ellers fedt at være her. Det er et utroligt klima. På vores altan er der firben, som kan være håndfladestore eller bittesmå; kakkelakker, som ligeledes kan være meget store; alverdens insekter, sommerfugle i alle regnbuens farver, kryb og kravl og ikke mindst flagermuse. Flagermusene findes godt nok ikke på selve altanen, men lige overfor vores hus, er der et stort åbent græs/sumpareal, hvor de flakser om aftenen og der er garanteret andre dyrearter i græsset, jeg slet ikke har hørt om før. Hvis man lige holder kæft i et par sekunder, kan man høre hvor meget liv, der er i denne fantastisk frodige natur. Det summer, synger, basker og fløjter. Chikaderne man hører i introen til Dylans "Man in the long black coat" minder det mig om, hver gang vi forlader klubben om aftenen.
Vi spiser ris, ris, ris. Det smager godt, godt, godt. Vi spiser også kylling, æg, lidt pølle, nudler og chips. Masser af soya. Soya på alt, for fanden, det er vejen frem. Godt med salt, du ved. Det smager godt og det er rent. Hans sørger for mig: "Husk at drikke vand, Philip, spis salt, stræk ud, snup en gatorade og hold dig for Guds skyld fra de rå grøntsager!" Hans far er doktor, som han siger, så jeg forstår, hvor det kommer fra. Og det er sgu rart, at blive mindet om at drikke vand, når man ikke er vant til det derhjemme. Altså at drikke disse mængder vand.
I går vandt Hans og jeg en dramatisk double 11-9 i matchtiebreak. Vi spiller fint sammen og matcher hinanden godt, sådan svingningsmæssigt. Jeg skal spille single kl. 14 i dag, hvilket er 9 dansk tid.
Fortsættelse følger.
PØ