Så er det endelig tid, til at vi skal i kamp. Desværre er vi alle 3 i samme kvart i lodtrækningen, men vi møder trods alt ikke hinanden. Jeg møder en kinesisk kvalspiller, der ligger ca. 800, og jeg kender ikke noget til ham. Jeg føler mig godt spillende efter en god træningsuge, så jeg håber jeg kan udnytte det i morgen, selvom det er første kamp i lang tid. Rasmus møder et kinesisk WC, men han ligger 500, og behøver WC, fordi han glemte at melde sig. Vi ved ikke meget andet, end at han spiller meget fladt, men det kan betyde meget forskelligt. Vinder vi begge, står vi til hinanden. Martin møder en kineser, vi heller ikke kender, så det bliver spændende at se, hvad der sker i morgen.
Jeg spiller double med Martin i denne uge, da Rasmus skal spille kval i næste uge. Vi er 2. seedede og møder et japansk/amerikansk par i overmorgen.
Ellers er der ikke så meget at fortælle. Boldene er lidt spøjse, og bliver slidt og beskidte hurtigt, men det vænner vi os nok til. Det føles, som sagt, udemærket på træning. Vejret er ok. Det har været rimeligt lunt, selvom der var lidt vind og kold luft i morges, så det er meget behageligt at spille. Min rejse forleden var helt go’ nat. Jeg ventede 5 timer i Hong Kong for så at flyve 40 min og derefter tage et tog i 1 time i retning mod Hong Kong. Jeg havde ikke lige undersøgt, hvordan de forskellige byer lå i forhold til hinanden, og det betød, at jeg helt unødvendigt fløj fra Hong Kong til Guangzhou, hvor vi spiller den 3. uge. Det svarer nogenlunde til, at jeg venter 5 timer i København på at flyve til Århus for så at tage toget til Odense. Tillykke med det.
Kina er meget specielt. Det minder en del om Korea, men her er meget mere beskidt. Der er sygt mange mennesker (der var en hotelmedarbejder, der kunne lidt engelsk, der sagde, at der var 100 mio i Shenzhen, hvor vi er, men den køber vi ikke rigtigt), og der er ingen, der snakker et ord engelsk. Når jeg siger ikke et ord, er det ikke en overdrivelse. De snakker kun 150 km/ts kinesisk. De er ikke i nærheden af at gøre sig forståelige, og de bruger slet ikke fagter og håndtegn. Indtil nu er der ingen, der har forstået, det ellers så banale håndtegn, "thumbs up", og forleden dag kom kokken ud med en fisk til Martin og Rasmus, da de spurgte om lidt salt. Når det så er sagt, så er de fleste meget søde, og synes vi er nogle skøre/sjove typer (hvem kan bebrejde dem?).
Jeg fatter ikke, hvorfor Liverpool ikke kan vinde de kampe, der bare skal vindes. Torres er selvfølgelig fuldstændig ubegribelig, men det har ikke givet bonus i sejre her på det seneste. Der er vist ingen tvivl om hans kvaliteter, og han bliver en legende på The Kop. Jeg har sjældent været så begejstret for en spiller. Nå, der er stadig en matematisk mulighed, men med Man U, Arsenal og til dels Chelsea i storform, ser det svært ud. Ikke mindst fordi vi stadig mangler at møde alle 3 hold på udebane. Det har været tungt med Agger ude, og også de kampe Hyypiä har været væk, for der er der blevet lukket for mange bolde ind på dødbolde, og det plejer der ikke at gøre mod Liverpool. Anyway, der er sket større mirakler, så vi kører på!
Top 3)
1) Jamie Carragher. 500 kampe for Liverpool på onsdag. Han er en legende.
2) Radiohead. "In Rainbows" er ikke overraskende et sygt album.
3) Torres’ mål mod Boro.
YNWA