S? er vi klar til DM for hold Inde

9. december 2007

Så er det endelig tid til slutspillet i Hold DM indendørs. Denne weekend (8. og 9. dec. 2007) spiller de 4 bedste hold om DM titlen. Det er Lyngby, KB, Gentofte og Hørsholm/Rungsted. Men hvad kan man forvente sig af slutspillet i år? Tennissporten vurderer her de 4 hold og hvorfor det er en sportsbegivenhed der er værd at besøge.

KB: Interessant nok er KB ikke favorit i år. En af grundene er at i modsætning til sidste år er hverken Kenneth Carlsen eller Jarrko Nieminen med. Det er stadigvæk et uhyggelig stærkt hold, men Lyngby må formodes at være lidt stærkere. Hvem stiller KB så med? På damesiden er det uden tvivl Hanne Skak Jensen og Karina I. Jacobsgaard. Hanne sluttede året godt internationalt og i den første kamp mod HRT skal hun spille meget under standard for ikke at vinde. Men det er tvivlsomt hun kan gøre ret meget ved Caroline Wozniacki i en evt. finale. Karina er stoppet med at spille internationalt, alligevel er hun spillemæssigt på et niveau der sagtens kan bringe sejre i både semifinalen mod HRT og i en evt. finale mod Lyngby. På herresiden er det formentlig Martin Pedersen, Jacob Melskens, Thomas Kromann og enten Andreas Laulund eller Rasmus Møller. Et umådeligt stærkt hold som utvivlsomt slår HRT der ganske vist også er stærke, men mod måske fire verdensrangliste spillere får det mere end svært. Martin er topnavnet hos KB nu hvor Nieminen ikke er med. Han er en spiller på vej frem og selv for en evt. Frederik Løchte Nielsen bliver han utrolig svær at besejre. Måske har KB en joker i Filip Prpic og så er kampen om DM måske fuldstændig åben igen.

Lyngby: Lyngby er favoritter i år selvom Christian Camradt prøver at slå lidt koldt vand i blodet. Caroline Wozniacki er topnavnet og hun er Lyngby spiller. Samtidig er den rutinerede Eva Dyrberg med hos Lyngby og hun er som tidligere top 100 spiller et ubehageligt møde for de fleste. Hos herrerne er det Frederik Løchte Nielsen som i år er vokset utroligt spillemæssigt. Det er svært at forestille sig andet end at han tager de nødvendige sejre. Rasmus Nørby er dette års afslutning en langt bedre spiller end sidste år og det ligner også sejre til ham. Søren Wedege er en utrolig talentfuld spiller som vi kommer til at høre meget til og er en han skadesfri, bliver han svær at slå. Andreas da Cunha Bang som tidligere har satset professionelt kan også gøre det utrolige når han rammer dagen.

HRT: Det er lige før det er en overraskelse at HRT er med i slutspillet. De sidste par år har været svære for klubben der har andre problemer end de sportslige at slås med. Derfor må man tage hatten af for den store præstation det er at de er med i slutspillet. På damesiden har de Michala Hedelund og Anne-Sofie Melskens der er meget dygtige, men de skal altså kæmpe over evne for at vinde kampe i slutspillet. På herresiden er det Frederik Fetterlein der er førstesingle. Veteranen er stærkt spillende, når det tager ham. Men som tidligere professionel er motivationen vel ikke den samme. Ydermere har HRT stortalentet Christoffer Kønigsfeldt der måske kan drille nogle af favoritterne. Morten Lyngbæk og Christian Schønau skal spille helt optimalt for at vinde deres kampe.

Gentofte: Gentofte er ikke nogen overraskelse i slutspillet. De har en række tidligere topspillere på deres hold. Når jeg siger tidligere topspillere er det ikke fordi ikke spiller godt mere, men det er spillere som har satset mere på deres tennis end de gør nu. Anne Munch Larsen og Rikke Faurfelt hos damerne er rigtig stærke, men stillet overfor fuldtidsprofessionelle skal der et lille mirakel til for at vinde kampe mod favoritholdene, men i en evt. bronzekamp vil de være stærke. På herresiden stille de med nogle af de bedste spillere på dansk grund. Ole Jensen er og har været meget stærkt spillende i år og Mads Gottlieb og Jens Anker Andersen er rutinerede kræfter der kan gøre det svært for alle. Endelig stiller de formentlig også med Mark Strøm.