S? er der point p? kontoen

18. november 2008

Endelig fik jeg hul på bylen mht. point. Jeg vandt min 1. runde kamp med 7-5 7-5 over Bumpei Sato, Japan. Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg endnu engang havde held med lodtrækningen. Jeg kunne nok ikke have fået en bedre lodtrækningen, selvom han absolut kunne spille. Mit eget niveau mindede en del om sidste uge, men denne gang var der en forklaring. Jeg var simpelthen så tight, at jeg ikke kunne spille frit. Jeg har ramt bolden kanon til træning, og har aldrig haft lettere ved at gå fra indendørs til udendørs. Derfor var det skuffende, at jeg ikke kunne starte min kamp med den rigtige gode følelse, jeg har haft. I stedet havde jeg minderne fra de sidste to uger i hovedet, og det hjalp ikke ligefrem. Jeg var også uheldig med at blive brudt i til 0-2 efter et havaje game, hvor jeg havde masser af gamebolde. Der skete hele tiden et eller andet mærkeligt, og så endte jeg altså med at blive brudt. Den lidt uheldige start hæmmede mig endnu mere, og jeg var faktisk ikke i stand til at sætte en serv, der kunne bruge stil noget resten af kampen. Jeg brød først tilbage, da han servede for sættet. Heldigvis blev han lidt shake i slutningen af begge sæt, og forærede mig en del lette point. I 2. sæt skulle jeg lige igennem lidt rutsjebane tennis, inden jeg igen kunne lukke af.

Forskellen, på den her kamp og de andre, er, at jeg havde følelse med bolde. Dvs. jeg kunne afgøre de korte og med nogenlunde sikkerhed bare spille den ind på banen, når jeg virkelig satte mig for det. I næste runde møder jeg Brendan Evans. Det bliver 3. gang i mine sidste 5 turneringer, jeg møder ham, og det står 1-1. Han er en god spiller, men jeg ved, hvad jeg skal gøre, og er rimelig fortrøstningsfuld.

Jeg er i øvrigt også kommet igang med double. Aisam og jeg slog i går et japansk WC, der spillede nydelgt uden at være decideret farlige. Vi spillede selv godt, og det var en rigtig god start. Martin tabte desværre sin single i dag i 3 sæt. Det kan man læse om på hans del af sitet.

I morgen har jeg fridag, og så spiller jeg både single og double på torsdag.

Top 3:

1) Japan. Fedt land.

2) Træf. Engang i mellem tager jeg lidt for givet at ramme bolden rent, så det vil jeg sætte lidt mere pris på fremover :-).

3) Nordvest (Holbæk) i semien i pokalen. De går efter Europa. Jeg håber, det kan glæde Pede lidt.

YNWA