Rutinen sejrer igen…

3. juni 2011

Når det nu desværre  ikke kunne blive Caroline i finalen på Roland Garros, er det heldigt, at vi har min gode ven og kollega på Eurosport Michael Mortensen med på sidelinien hos Li Na.

Han har den sidste lille måned gjort et fremragende stykke arbejde med hende, som nu har udløst en flot og lidt overraskende finaleplads i damesingle.

I semifinalen var der lagt en klog taktik, der blev gennemført med en rammende præcision mod en Maria Sharapova, der i den grad havde problemer med at håndtere vinden på det røde grus. Specielt hendes serv svigtede på afgørende tidspunkter, som den indmellem har gjort i turneringen, men mod en så skarp modstander holdt det altså ikke længere.

Dermed er Li Na den første kineser nogensinde til at nå finalen i Paris, og som tilmed er i sin anden Grand Slam finale i træk efter at hun jo tabte til Kim Clijsters i 3 sæt i Aus Open ved årets start. Hun møder lørdag den forsvarende mester Francesca Schiavone, der også lidt uventet, men fornemt har spillet sig selv i position til at kunne gentage triumfen fra sidste år og kysse gruset endnu engang på den sidste dag hos damerne.

Schiavone er en af de få, der forstår og formår at glide på gruset på WTA og hun besejrede i sin semi Marion Bartoli, der med sin helt egen stil havde slidt sig så dybt i turneringen. Med al respekt for Bartoli, er det nu i mine øjne godt for dametennis, at det ikke er hende, der skal repræsentere sporten i finalen.

Kampen om titlen bliver et opgør mellem to spillere på henholdsvis 29 og 30 år og endnu en gang et bevis på, at gennemsnitsalderen er blevet betydeligt højere hos de bedste damer med tiden. I 1983 var der ca. 28 teenagere i top 100, i dag er der 5…

Caroline Wozniacki trækker dog i den anden retning med sine 20 år, men jeg er sikker på at tiden også arbejder for hende. Hun blev kåret som verdensmester i ugens løb ved et fint arrangement i Paris. En utrolig flot titel og ubeskriveligt godt gået af så ung en spiller. Det er de færreste, der oplever en sådan hæder, der belønnes efter ekstremt hårdt arbejde og bedste resultater i årets løb, der tæller på verdensranglisten.

Sidste dansker, der blev hædret i Paris var Kristian Pless, da han blev kåret som juniorverdensmester i 1999. Jeg var heldig at deltage som hans stolte coach 🙂

I dag er der herresemifinaler og de er meget heldige, dem som har billetter til Philippe Chatrier. Jeg håber ikke det er Roger over, men han skal spille livs, hvis han skal stoppe Djokovic’s sejrsstime.

Rafa finder forhåbentlig storspillet og formen frem mod Murray, der overvandt både en ankelskade og en farlig modstander i kvarten.

God fornøjelse – det bliver ikke meget bedre 🙂