Jeg er nu kommet til Rumænien, hvor vejret er dejligt, det er immervæk sjovere at spille tennis i 30 grader og ingen vind, i modsætning til hvad den danske sommer til tider kan tilbyde. Jeg har dog måtte sande at jeg ikke ligefrem er planlægningens mester, og det har gjort min turneringsplan lidt kompliceret, her kommer en uddybning. Da jeg lagde min turneringsplan for et par måneder siden, var idéen at jeg skulle spille to eller tre uger i Rumænien. Da sommeren så kom tættere på tænkte jeg at det kunne være utrolig sjovt at forsøge at kvalificere mig til Swedish Open i Båstad. Det faldt dog sammen med anden uge her i Rumænien og jeg ville derfor spille en turnering, derefter tage til Båstad og så ud til en future mere. Da tiden så skred frem kom jeg i tanke om at jeg ikke kommer til at spille nogle futures i august på grund af holdkampe. På det tidspunkt var withdraw deadline til 2. uge dog overskredet og da jeg havde glemt at trække mig ud af turneringen i Belgien, blev jeg trukket ud af turnringen i Rumænien, som sagt, det er kompliceret! Dette passede mig dog fint, da turneringerne i Belgien heller ikke var så stærke og jeg kunne derfor bare spille en turnering i Rumænien og så to i Belgien. Da der så idag var entry deadline på den sidste turnering i Belgien fandt jeg ud af turneringen i uge 2 i Belgien er på hard court, jeg er så grøn. Jeg må derfor formegentlig nøjes med 2 turneringer i denne omgang, man lærer af sine fejl.
Jeg er her i Bucharest med Søren Wedege og to svenskere ved navn Pierre og Viktor som er flinke fyre, så det er lige i øjet. Hotellet er også super fint, og til en utrolig fair pris. Det positive ved at være i Rumænien er at den østeuropæiske mentalitet kan give lidt hår på brystet. Vi havde ikke været her i mindre end 45 minutter før vi fik det at føle første gang. Vi tog en taxa fra lufthavnen til hotellet, hvilket er en køretur på et kvarter, max tyve minutter. Da vi så ankom ved hotellet viste taxachaufføren os taxameteret, som havde været gemt under hele køreturen, hvor der stod 802 lei, hvilket er det samme som knap 1500 kroner, prøver han mon at snyde os eller er taxa’erne bare så dyre i Rumænien? Jeg gætter på det første. Da vi fortæller ham vi ikke vil betale 1500 kroner for en så kort taxa tur, bliver han meget sur og prøver at bilde os ind der er en ny kurs hernede og 802 i virkeligheden er det samme som 80, altså 150 kroner. Så dumme var vi dog ikke og efter ti minutters mundhuggeri, blev vi enige om at han kunne få 200 lei og så kunne vi gå. Dette var dog også en utrolig god deal for ham da vi senere erfarede at en tur i taxa fra hotellet til anlægget på 5 minutter var 4 lei, altså lige under 8 kroner, folk kan være jammerlige.
Efter vi havde trænet og spist fik jeg tid til at følge Frederik’s double på livescore. At vinde første runde i Wimbledon er en bedrift i sig selv, og at man slår Marc Lopez og Marcel Granollers, der er rangeret henholdsvis 16 og 19 på ATP’s double rangliste, gør jo bare bedriften endnu vildere. Hvis jeg ligesom Frederik havde en top 3 til hvert indlæg, ville han toppe min denne gang.
Vi skal signe ind i aften og med en stor portion held, en MEGET stor portion, går jeg i hovedturneringen. Det regner jeg dog ikke med og det gør heller ikke så meget, jeg glæder mig bare til at få spillet turnering igen. Jeg føler at træffet er godt, så jeg er fortrøstningsfuld. Jeg smider et par korte updates på twitter med hvad vi foretager os hernede, hvem ved måske løber vi ind i den samme taxachauffør