I et debatindlæg i Politiken i dag, skriver gymnasieeleven Erol Erdogan, at han er rystet over unge menneskers/børns alkoholforbrug nu til dags. Det er den samme gamle sang. Vi drikker for meget, går for meget i byen og udstiller os selv på Facebook og andre sociale medier i et forsøg på at være med og ikke blive udstødt af fællesskabet. Det er ofte blevet debatteret og måske ofte uden et konkret forslag til, hvordan vi kan ændre tendensen. Det, som i dette indlæg var iøjnefaldende for mig, var, at Erdogan ikke skyder skylden på forældrenes manglende evner i opdragelsen, men på storebror og søster, de 19-20 årige, som børn ser op til. Det er en god pointe. Det er i høj grad her, at ændringen skal foretages. Det er altså ikke den direkte opdragelse af børn der er forkert, det er manglen på rollemodellerne, der er problemet.
Hvorfor nævner jeg dette på et tennissite? Jo, det gør jeg fordi, jeg synes, at aspirerende unge tennisspillere i dag, er i fare for at blive udstødt af deres venner i skolen, dagsinstitutionerne osv., fordi det er "unormalt" at dyrke så meget tennis og sige nej tak til alkohol og fester. Og kigger ungerne så på, hvad vi laver, så er det jo primært det samme. Vi studerer og drikker os stive i weekenderne og møder op til holdkampe med tømmermænd, uden nogen som helst tanke omkring konsekvenserne ved dette. Tilmed snakker vi måske til ungerne om at gå i byen, og hvilket afsavn man må føle som professionel tennisspiller, når man må sige nej til fester og drukture med vennerne. Jeg tror på, at det er valg man træffer og at man må stå inde for de valg, man træffer, og kan man ikke vælge, så skal man ikke se skævt til dem, som træffer deres egne valg og går målrettet efter et mål. Erdogan argumenterer, der ikke er så mange alternativer til fest, druk og hor, hvis man vil være venner med nogen udenfor skoletiden. Så vi skal være opmærksomme på, hvor meget vores juniorer kigger på os.
Jeg har tæt kendskab og kontakt til de fleste af vores dygtige juniorer i Helsingør Tennisklub. Så jeg er udmærket klar over, hvem de ser op til. De kigger på mig og Maria. De prøver at spille som os, de prøver at tale som os og derved bliver de også påvirket af, hvordan vi opfører os. Jeg har særligt kendskab til en ung spiller her i klubben, som virkelig vil tennis. Han vil det så meget, at han ikke ved hvad han skal gøre af sig selv, når han ikke kan spille. Der er så meget energi i knægten og det skal brændes af på daglig basis, ellers brænder han sammen. Og han vil ikke bare lege tennis, han vil også arbejde hårdt for at blive bedre. Han træner ihærdigt med et mål for øje, han passer sin fysiske træning, han analyserer sig selv både taktisk og mentalt, og han udtænker nye måder at træne på, så han konstant udvikler sig på banen i takt med, at han udvikler sig udenfor banen. Han vil tennis så meget, at han har fået sat en boksepude op på sit værelse og har lagt 5 kilos vægte på badeværelset, så han kan træne biceps og triceps, når han skider.
Ja, der stoppede du sikkert op og tænkte: "ah hva gør han?" Det er da for meget, er det ikke? Det tænkte jeg også, da han kom og fortalte mig det, for det grænser da til en sygelig besættelse, ville man tænke… Det tænker man måske først, men så overvejede jeg alternativerne. Af en eller anden grund, er det jo snart helt okay at prøve kræfter med alkohol og cigaretter, når man er 13-14 år gammel. Det er okay for piger at tage en alt for kort nederdel og en alt for kort mavebluse på og drikke sig så fulde, at de ryger til udpumpning, for det er jo en del af at være ung. Der skal bare prøves nogle grænser af, ikke? De får måske en skideballe – ja da – men der bliver ikke vist dem et alternativ, for næste weekend er vennerne på den igen, og så er det bare at følge trop eller blive udstødt som en taber.
Hvis det er okay, i den alder, at drikke sig fuld og i den grad misbruge sin krop, så er det fandenslejsemig også okay at stå på stuegulvet kl. 21 om aftenen i sine underbukser og lave squats og mavebøjninger, eller sidde på lokum med en håndvægt. For det viser da i det mindste noget engagement og dyrkning af sine interesser. Og det synes jeg man skal bakke op om: at dyrke sine interesser. For det er her, man på en sund måde, får prøvet sine grænser af.
Jeg har tit tænkt tanken, at knægten burde få sig nogle andre interesser, hænge lidt ud med venner og udforske verden. Men hvis interessen for tennis er så stor, at den optager det meste af hverdagen, så er det jo skønt. Så kan han jo forsøge at finde nogle venner, der deler samme interesse, hvis han har lyst til det, eller forsøge at påvirke andre til også at dyrke deres interesser, men hvis der ikke er andre, der forstår, at det, at være ung, ikke er ensbetydende med, at man skal gøre som alle andre, så skal knægten gøre det, der gør ham glad og giver ham mening og blæse på de andre. Det er jo netop meningsløst at hænge ud med venner, bare for at være en del af slænget. Det bliver man ikke glad af, tværtimod. Man vil føle sig lige så ensom i et selskab af fulde unge, som når man iblandt sidder en lørdag aften uden nogen at lege med.
Mit forslag er, at vi, der er lidt ældre i tennisklubberne, bakker op om vores juniorer. Vi skal lade være med at pådutte dem vores egne forestillinger om, hvad der er fedt at lave efter skoletid og i weekenderne, for de er ofte vrangforestillinger, som vi selv har fået indsprøjtet af vores venner i løbet af vores ungdom – ud i byen og drik med gutterne og alt det der -, men i stedet bakke op om deres iver efter at blive gode til tennis og komme med forslag og ideer til, hvordan de kan blive endnu bedre, træne med endnu mere kvalitet, blive bedre i kampe, spise endnu bedre osv. osv. Vi har jo erfaringen, lad os dele.
Der er tre hovedpunkter i børneopdragelse ifølge psykolog og leder af DISPUK, Allan Holmgren: 1. Opbakning, 2. Opbakning, 3. Opbakning. Det gælder ikke kun forældre, men også os, som må tage ansvaret som rollemodeller. Jeg ville ønske, at jeg havde været ligeså optaget af mine interesser, da jeg var 13-14 år, men der havde jeg for travlt med at lære at drikke øl og ryge smøger. Men nu har jeg en chance for at influere 13-14-årige til at dyrke deres interesser fuldt ud. Man up, Ørnø, man up!
PØ