Nu er jeg ved at være klar i Canada for at spille en challenger i Rimouski. Min tur til Sarajevo var lidt af et antiklimax efter DC, men den slags turneringer kommer jo, hvad enten jeg vil det eller ej. Den har dog langt fra slået mig ud.
Davis Cup var en fornøjelse. Det var et godt setup i Kolding, og da vi kom sent – jeg kom først mandag aften – kombineret med, at der kun var en bane at spille på, gik ugen relativt hurtigt. Vi vandt, som de fleste nok ved, 3-1, og det var et super godt resultat for os. Vi er nu sikret forbliven i gruppen, og har ikke noget pres på os i næste kamp mod Letland, der er storfavoritter. Martin lagde ud for os fredag med at spille sin karrieres første femsæts kamp, men desværre kunne han ikke hive en sejr over Lisnard. Det var en stærk præstation af en HF-studerende, men jeg kan alligevel ikke lade være med at være en smulle ærgerlig, for jeg ved Martin har et gear ekstra i posen. Det er meget at forlange, når han ikke spiller så meget mere, men så god er han. Det var måske også meget godt, at Lisnard blevet revet så meget rundt i hjørnerne med henblik på resten af weekenden. Jeg selv fik en – for mig – typisk start på min første kamp om fredagen mod Oger. Jeg var låst og koordinationen var ikke topdollar. Min servebevægelse fungerede ikke, og jeg kunne ikke finde flowet. Samtidig startede han stærkt, og var to gange break foran i 1., og havde sætbold ved 3-5. Jeg er dog efterhånden så vant til det efter at have spillet flere af den slags kampe over de sidste par år, at jeg ikke var specielt bekymret. Jeg var sikker på, jeg nok skulle komme i gang, og at han ville få svært ved at holde sit niveau konstant. Da jeg brød til 5-5, blev jeg mere rolig, og derfra spillede jeg lidt mere, som jeg havde håbet. Serven kom aldrig i gang, men heldigvis kunne min forbedrede 2. serv nogenlunde holde ham fra fadet. Jeg holdt momentum kørende indtil starten af 3. sæt. Der lykkedes det for ham at udligne momentum ved at serve godt og holde sine games. Da jeg så spillede et bondegame til at blive brudt til 4-5, kunne han pludselig serve for sættet igen. Heldigvis fik jeg hevet mig op, og jeg tog de sidste 3 games, og cifrene endte 5, 2 og 5.
Jeg havde på forhånd regnet med, at vi stod bedre i doublen. Vi er mere komfortable i indendørs double, vurderede jeg, så jeg troede på det. Jeg blev lidt overrasket, da de ikke byttede Lisnard ud med Oger, da Oger er en fremragende doublespiller og Lisnard havde 5 sæt i benene. Men de spillede altså op med Lisnard/Coulliard. Endnu engang providerede Gentofte HF en Davis Cup helt, da Thomas Kromann spillede en pragtkamp. Han startede som skudt ud af en kanon, og jeg kunne bare se afslappet til. Vi fik breaks tidligt i alle 3 sæt, og 2, 3 og 1 synes jeg faktisk var et retfærdigt resultat.
Om søndagen var jeg ikke helt sikker på, om de ville stille om med Lisnard eller Balleret, som slet ikke havde været i kamp endnu. Vi så dog hurtigt, at Balleret var klar til at spille den sidste kamp, og at jeg så ville Lisnard. Jeg vidste, at jeg skulle udnytte, at jeg er mere komfortabel på en indendørsbane, så jeg forsøgte at stresse spillet, og ikke give ham tid på bolden. Det lykkedes godt, og da jeg servede bedre, følte jeg mig godt kørende. Jeg spillede mig foran 6-3 4-0, da jeg røg lidt ned i gear. Han fik et break tilbage, men jeg fik igen hevet mig op, og lukket sættet af. I 3. sæt var jeg ikke oppe i samme tempo. Jeg servede ikke nær så godt, og havde ikke samme guf i returerne. Jeg vil ikke sige, jeg var bange for at det skulle begynde at gå galt, men jeg var lidt irriteret over, at jeg ikke var i bedre kontrol. Ved á 4 kom der nye bolde og det gav mig lige lidt ekstra motivation, da jeg vidste at boldene ville være hurtigere. Det var jeg heldig og dygtig nok til at udnytte, og jeg tog det afgørende break. Kampen endte 3, 2 og 4.
Efter en fed weekend tog jeg så til Sarajevo. Ikke lige den fedeste turnering. Hallen var kedelig, der var kun en træningsbane, der var ingen mad på anlægget, boldene var håbløse og underlaget det hurtigste på turen – næsten uspilbart så hurtigt det var. At det var så hurtigt gjorde naturligvis, at spillernes niveau blev udlignet lidt, og at der var et større element af tilfældighed, der spillede ind, så jeg holdt hovedet koldt og fokuserede på, at det lige så godt kunne gå min vej, selvom jeg ikke rigtigt følte mig tilpas. Jeg startede med double, hvor vi tabte lidt. Jeg snakker ikke så gerne skidt om mine makkere, men om denne kamp er det svært at undgå, for at forklare om kampen. Min makker er klart mere komfortabel på langsommere underlag, og var ikke lige dus med forholdene. Jeg spillede på ingen måde drømmeball, og det var svære forhold for alle. Min single var mod Mahut, og det er åbenbart bestemt af de højere magter, at jeg ikke skal slå ham. Jeg leverede en god indsats rent indstillingsmæssigt, og fik det meste ud af forholdene. Ok, jeg manglede kvalitet i mit netspil. Jeg havde aldrig fornemmelsen af, jeg vidste hvad der skete med de skide bolde, så det fløj lidt til højre og venstre. Jeg spillede meget serv/volley pga. underlagets hastighed og for at forhindre ham i at vinde nettet, som han havde haft held med mod mig i Australien. Jeg kom godt fra start, og fik et tidligt break, men han brød tilbage med det samme. Et uhyrligt game, jeg heldigvis bare grinte af, for det kunne godt have frustreret mig mere. En heldig netruller fra ham på min gamebold, og 2 vanvittige domme til hans fordel, gjorde at jeg ikke lige kunne lade vær at tænke: ”Ha ha, det er sgu det samme lort som sidst!”. Jeg følte mig igen mere end med rent spillemæssigt, så jeg kørte bare videre, og lagde det hurtigt bag mig. Jeg kom igen foran med break efter et brutalt game fra min side af. Jeg troede, det skulle gå, da jeg fik sætbold, men han afværgede. Det var der ikke så meget at sige til. Jeg spillede de næste 3 bolde godt og offensivt, men han kom op med nogle gode returer og passerslag. Too good. Man kan selvfølgelig sige, at jeg kunne have servet endnu bedre, så han ikke fik mulighed for at spille godt, men det er lige lidt for langt ude at tænke i de baner, synes jeg. Det er bare bittert, det ikke var, hvad der skete. Igen reagerede jeg udmærket på modgang, da jeg ikke følte mig bagud spillemæssigt, så jeg kørte bare på, selvom han også holder momentum og tager sættet 5-7. Da han samtidig servede bedre i 2. holdt vi serv indtil 5-4, hvor han servede for at blive i sættet. Jeg får brygget nogle gode point sammen, og får en sætbold. Jeg spiller min chance og sætbolden startede også kanon. Jeg får slået en fed retur under nethøjde, da han spiller serv/volley, og angriber selv nettet. Han får lagt en god volley, så jeg skal slå min volley under pres. Ikke helt ude af balance, men nok til at oddsne for at han vinder pointet er større end for at jeg vinder. Alligevel føler jeg, jeg er i en god position, og går offensivt og positivt på volleyen. Den ender i taget! Det var noget af det mest uventede jeg har oplevet. Jeg ramte den på strengene og slog så alle tiders befrier. Der nåede jeg så igen at tænke: ”Ha ha, det vil sgu bare ikke lykkedes mod ham her!”. Jeg blev lidt usikker på mig selv, og spillede derefter et høvlergame med 2 dobbeltfejl. For lige at gnide lidt ekstra salt i såret, slog han en vinder retur på en serv, der var markant ude, på breakbolden.
Det var en sur pille at sluge. Mit netspil svigtede mig groft, men jeg følte også jeg havde en del bad luck. Jeg vælger at tage de positive ting med. Jeg præsterede fint i en vanskelig situation, og jeg synes det viser, at jeg er gået meget frem på den side. Det mærker jeg i hvert fald selv. Igen er det de vigtige point, der afgør kampen, så det er vel et el andet sted også positivt, at jeg fortsætter med at spille tæt med de her spillere. Nu ville det bare være lækkerier, hvis jeg begyndte at vinde de kampe.
Her i Canada har der været rigtigt mange afbud, så jeg har sgu sneget mig op på en 4. seedning. Jeg har relativ tough 1. runde lodtrækning, da jeg møder Luca Gregorc, Slovenien, der er i god form. Han vandt et vigtigt point i Sloveniens Davis Cup sejr over Finland sidste weekend, og havde matchbolde til at kvalificere sig til Indian Wells. Han er en offensiv spille, der har det bedst, når han får lov at styre med sin forhånd. Han er mindre god i defensiven, og jeg skal stresse ham, og spille hurtigt. Sådan som jeg vurdere, jeg skal spille lægger meget tæt op af mit naturlige spil, så det er jo lækkert nok. Måske ville det være en fordel, hvis jeg oven i købet forcerede spillet endnu mere, men det mærker jeg under kampen. Jeg spiller double med en amerikaner, Travis Parrott, der er en rigtig god doublespiller og en god kammerat, så det glæder jeg mig til. Derudover er jeg her med en britisk træner, Andrew Burgess, der bl. a. har lavet nogle trænerseminarer i DK. Jeg kender ham ikke så godt, og tester ham i de næste to uger, men han er en flink fyr, der har studeret gamet i lang tid, og virker til at have tjek på sine ting.
YNWA